Er
vinteren kommet bag på en, er en nem og hurtig løsning på problemet en
transportabel gasovn.
Den
består af en kasse med plads til flasken, og en brænder med trinvis
indstilling af forbrændingen. Det mest positive der kan siges om denne
varmekilde, må være prisen. Den kan erhverves fra omkring 66 € eller
500 kroner, herudover skal man have et certifikat for at få gasflasken.
Formularen til anmodning om certifikatet følger med ved købet. Fordelen er, at
den kan flyttes til det rum hvor behovet er, og at den er rimelig billig i brug.
Ulempen
er, at den ved brug udskiller et fedtstof, og at den for hver liter gas der
forbrændes producerer cirka en halv liter vand. Det er en dårlig løsning, set
i lyset af at det store problem hernede netop er luftfugtigheden. Man kan altså
forvente en forværring af dette problem, med diverse fugtproblemer til følge.
Denne faktor kombineret med at den forbrænder ilten i rummet hvor den står,
indebærer at man bør udlufte hyppigt når den bruges.
Man
kan få monteret stationære gasradiatorer med aftræk, men de giver stadig
fugt. Investeringen er i en størrelse hvor det ikke kan konkurrere med andre
varmekilder, så man ser det faktisk aldrig.
Der
hvor gas virkelig betaler sig, er ved forbrug af varmt vand. En el vandvarmer
bruger meget strøm, og bruger meget energi på at varme vandet, når det ikke
bruges. Samtidig er det begrænset til vandbeholderens størrelse, så man måske
oplever mangel på varmt vand, når man har gæster.
El
er cirka samme prisniveau hernede som hjemme, mens gas er en del billigere. Det
har så den fordel, at der er varmt vand, så længe der er gas, og at der kun
bruges energi når der bruges vand. Brænderen skal helst sidde udenfor, så
fordampningen af vand fra gassen kan slippe bort. Er det ikke muligt, skal der være
et aftræk.