Der
er utroligt mange hjem på kysten, der er monteret med elvarme. Det er en billig
installation i forhold til de andre produkter, men til gengæld også den
absolut dyreste varmekilde i daglig brug.
En
af forklaringerne kan være økonomi her og nu, ofte er huse og lejligheder ikke
monteret med varme, og når man lige har købt hus eller lejlighed kan økonomien
være lidt presset.
En
anden forklaring er, at meget af byggeriet, er tænkt som sommerhusbyggeri. Hvis
man kun er her om sommeren, har man ikke brug for en varmekilde, og skulle man så
endelig være her i fjorten dage om vinteren, betyder det knap så meget.
Er
man her kun kort tid i de kolde måneder, bør man regne forbruget ud før man
beslutter sig. Og ofte kan det i disse tilfælde vise sig, at elvarme er den
mest rentable løsning, til at dække denne form for behov. Når man er kommet
til valg af produkt, er der igen ofte en sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Man må søge mest mulig information inden man beslutter sig, så man har det
bedst mulige fundament for at tage den rigtige afgørelse. Der findes
olieradiatorer, som koster lidt mere men til gengæld skulle være billigere i
drift. Det er også et spørgsmål om korrekt dimensionering, ofte er det
billigere med en større termostatstyret enhed frem for en mindre der kører
hele tiden og ikke kan følge med.
Som
en sidste ting bør det nævnes, at elselskaberne tilbyder en billigere
nattakst. Det kan give en besparelse på forbruget ved elvarme, men er altså en
service man selv skal bestille ved elselskabet.