Når
man har købt sin bolig i Spanien, og gerne vil bo her hele året, kommer man
sandsynligvis hurtigt til den konklusion, at man er flyttet ind i et sommerhus
Har den forrige beboer løst problemet på tilfredsstillende vis, kan man læne
sig tilbage og glæde sig over det. Er det ikke gjort står man over for et
vanskeligt valg.
Ofte
er det jo sådan indenfor denne produkttype, at jo større investering, jo større
besparelse på lang sigt. De fleste mennesker tænker jo primært på økonomien,
når denne type beslutninger skal tages. Men der bør også tænkes en del på
livskvalitet og helbred, specielt hvis et medlem af familien er astmatiker eller
plaget af gigt.
Det
første man skal overveje er valget af varmekilde. Står man alligevel overfor
en større ombygning, har man muligheden for at inkorporere gulvvarme eller
centralvarme i ombygningen.
Men
er huset i fin stand er der nogle prisstærke alternativer, i forhold til de
meget omfattende indgreb det omfatter. Eksempelvis har aircondition den fordel
at det både køler og varmer.
Når
man ved hvilken varmekilde man ønsker, står man overfor endnu et valg. Hvem
skal lave arbejdet, og hvilket produkt skal det være. Det kan være en
vanskelig beslutning, og et af de bedste råd må være at søge information om
produktundersøgelser fra Danmark og Sverige. Eller spørge om råd hos venner
og bekendte, der selv har været igennem beslutningsprocessen.
Ofte
kan det betale sig at give lidt mere for en bedre kvalitet, som kommer igen i
langsigtet økonomi og holdbarhed.