Allerede i 1952 var der en forløber med gruppen «Ekin» og med debat om væbnet kamp på den baskiske verdenskongres. Den nye strømning forlod Det baskiske Nationalist Partis (PNV) passive kamp for autonomi. I stedet kædes en aktiv kamp for selvstændighed sammen med klassekampen. Bevægelsen tager endelig form med dannelsen af ETA. ETA arbejder fra starten af som politisk og militær undergrundsorganisation. ETA deltager i kampen for baskisk kultur og sprog samt i arbejdspladsernes kamp, det sker samtidigt med at ETA opstarter væbnet modstand til Francoregimet. Under Franco er baskisk forbudt og der foregår et intenst arbejde med skoler i baskisk sprog og med at udgive undergrunds tidsskrifter på baskisk m.m.

ETA’s første aktioner begrænser sig i 1959 til mindre eksplosioner i Bilbo (Bilbao), Gasteiz (Vitoria) og Santander. ETA’s første egentlige militære aktion kommer i 1961, hvor de forsøger at afspore et tog fyldt med Borgerkrigsveteraner, som var på vej til Donostia, for at fejre 25 året for Francos start på den spanske borgerkrig.

ETA kommer fra starten til at adskille skille sig fra PNV og den hidtidige baskiske nationalisme ved at

• kæmpe for et samlet og helt selvstændigt Baskerland.
• lægge afstand til den hidtidige fjendtlige holdning til de immigranterne fra det øvrige Spanien.
• gribe til væbnet kamp.
• tilnærme sig arbejderbevægelsen.

ETA har dog ikke fra starten en socialistisk målsætning, men knytter i starten mest an til befrielseskampene mod de gamle kolonimagter.

Der sker i tresserne og halvfjerdserne en række delinger og afskalninger fra ETA, hvoraf der bør nævnes to: I 1967 deles ETA i to: ETA-bai og ETA-berri. ETA-berri er en maoistisk orienteret fløj der i 1969 skifter navn til Kommunistak og senere indgår i Movimiento Commmunista de España (MCE).

I 1974 sker der en opsplitning i ETA-militar og ETA-politico-militar, som senere danner et legalt parti EIA, som efterfølgende går ind i Euskadiko Ezkerra, der i sidste bliver integreret i PSOE – det spanske socialistparti. ETA-militar kaldes senere blot ETA.

I slutningen af tresserne udvikler ETA en egentlig socialistisk målsætning, der knytter an til den internationale socialistiske og antiimperialistiske kamp.

Samtidigt styrkes ETA i slutningen af tresserne og vinder opbakning både i Baskerlandet og resten af Spanien. Det sker blandt andet i forbindelse med Burgosprocessen i 1970, hvor et flertal af ETA’s ledelse, som blev arresteret i 1969 stilles for retten og dømmes. Seks dømmes til døden og andre op til 700 års fængsel. Under retssagen bliver der iværksat generalstrejke og talrige demonstrationer. Efter de omfattende protester ændres dødsdommene til livstid. Den 20 dec. 1973 lykkes det ETA at likvidere Francos udpegede efterfølger Carrero Blanco ved et stort bombeattentat mod hans bil, og endnu engang stiller ETA sig i centrum for modstanden mod Franco.

I foråret intensiveres den spanske stats repressionen, men samtidigt stiger modstanden: 154 baskiske politiske fanger går i sultestrejke 200.000 arbejdere deltager i en generalstrejke i Baskerlandet. På denne baggrund dannes KAS (Koordinadora Abertzale Sozialista – patriotisk socialistisk Koordination), som er en blok af politiske organisationer, fagbevægelse, kvindebevægelse og senere ungdomsbevægelse som sammen med ETA arbejder på et fælles grundlag for koordinering af kampen.

Efter Francos død i 1975 fører den efterfølgende «demokratiseringsproces» ikke fremad mod baskisk selvbestemmelse, og ETA fortsætter derfor den væbnede kamp. Samtidigt arbejder KAS-blokkens øvrige organisationer nu som legale organisationer. I 1978 sendes den nye spanske forfatning til folkeafstemning. Den nye forfatning deler de baskiske provinser i to og giver ikke mulighed for at vælge selvstændighed. På den baggrund fortsætter ETA sin kamp for selvstændighed, nu også sammen med en række legale bevægelser, hvoraf Herri Batasuna er en af de helt centrale.

ETA’s væbnede kamp retter sig hovedsageligt mod den spanske stats styrker: Guardia Civil og andre militære og politimæssige mål. Men der gennemføres også en række bombeattentater mod civile mål med det formål at skade spanske turistinteresser m.v. I slutningen af 80'erne fører disse aktioner til flere civile tab, der kulminerer ved en bombesprængning i et supermarked i Barcelona, hvor 19 tilfældige dræbes. Aktionen fører til stor modstand mod ETA. ETA erkender selv aktionen som en fejltagelse. Det bør dog nævnes, at ETA i stil med normal praksis to timer før sprængningen ringede tre gange til politiet og advarede om aktionen. Men myndighederne ønskede åbenbart ikke at foretage nogen evakuering!

ETA har også flere gange deltaget i enkeltsager. Gennem sabotage og attentater har den støttet de legale folkelige bevægelsers aktiviteter, hvilket f.eks. har ført til indstilling af bygningen af atomkraftværker i Baskerlandet og en ændring af linjeføringen af en motorvej. Desuden opkræver ETA en revolutionær skat fra større firmaer og borgerskabet i Baskerlandet. I en del tilfælde har det ført til kidnapninger, hvor rigmandssønner kun er blevet «løsladt» mod betaling.

I slutningen af 90’erne hvor den konservative regering (PP - Partido Popular, hvis politiske kerne udspringer af Francos fascistiske diktatur) kommer til magten, rettes ETA's attentater direkte mod regeringspartiets medlemmer. Det fører til flere konservative byrådsmedlemmers død. En enkelt af likvideringerne får dog helt afgørende betydning. I sommeren 1997 lykkedes det spansk politi at befri en fangevogter, som ETA havde holdt «fængslet» i halvandet år, med krav om at få de omkring 500 politiske baskiske fanger flyttet til fængsler i Baskerlandet. ETA svarede med at kidnappe et konservativt (PP) byrådsmedlem i Baskerlandet og gav regeringen 48 timer til at overflytte fangerne – ellers ville han blive henrettet. Den spanske regering var imidlertid ikke til sinds at give efter for kravet og byrådsmedlemmet fra Ermua blev henrettet af ETA. I dagene op til og efter udnyttede den spanske regering , de øvrige spanske partier samt de moderate baskiske partier behændigt drabet til at mobilisere til de hidtil største demonstrationer vendt mod ETA. Flere millioner deltager i demonstrationerne rundt omkring i Spanien. Mange af demonstrationerne i Baskerlandet udvikler sig til voldelige angreb på Herri Batasunas medlemmer og lokaler.

Allerede året efter er situationen dog atter vendt, efter store protester mod fængsling af hele Herri Batasunas ledelsen og lukningen af dagbladet Egin, på baggrund af tyndbenede beskyldninger om samarbejde med ETA.

Samtidigt med at ETA har fortsat den væbnede kamp, har de samtidigt lagt op til forhandling og fredsslutning, og har flere gange erklæret våbenhvile. I januar tilbyder ETA 3 måneders våbenhvile mod samtaler med den daværende spanske PSOE-regering. Samtaler mellem ETA og den spanske regering fandt sted i 1989, men brød sammen efter bare en måned, fordi den spanske regering brød de indgåede aftaler. I april 1995 offentliggør ETA et nyt fredsforslag, «Demokratisk Alternativ» , hvor der lægges op til våbenhvile og fredsslutning, hvis Spanien anerkender Baskernes ret til selvbestemmelse, og lader baskerne vælge deres fremtid selv. Der lægges op til forhandlinger på to niveauer. Dels mellem ETA og regeringen om amnesti til de politiske fanger, flygtninge og deporterede, og om skridt der forhindrer intervention fra den spanske hær. Dels forhandlinger mellem politiske partier, sociale og kulturelle bevægelser om en selvbestemmelsesproces.

Teksten er udarbejdet af Venstresocialisterne.dk