Villancicos (af villano: folkelig) er betegnelsen for glade og livlige julesange med religiøse temaer og uden fast metrisk form. De "hvide spaniere" (ikke-sigøjnere) har brugt allerede kendte, folkelige visemelodier og rytmer , mens sigøjnerne synger dem i forskellige flamenco-rytmer.

Teksterne er troskyldige og glade og fortæller i dagligdags billeder og episoder om Jesus-barnet og den hellige familie og omsætter på den måde evangeliernes budskab til en slags "hverdagens teologi". Tidligere blev midvinteren fejret med en solhvervsfest, som rummede besværgelser, gode ønsker og håb for det kommende år. Med Jesu fødsel blev julen fra den sene middelalder markeret som en glædesfest, der ikke kun gjaldt den nærmeste fremtid, den nærmeste familie eller naboerne, men en fest som omfattede hele den kristne menneskehed - fra evighed til evighed.

Sangene er oftest bygget op over en veksling mellem kor og vers for en solostemme. Andre typer menes at stamme fra den arabiske verseform "moaxaja", en poetisk form skabt af Muqqadam Ibn Muaffa, også kendt som El Ciego de Cabra (Den Blinde fra Cabra). Under alle omstændigheder er det vanskeligt at sætte konkret dato eller årstal for deres oprindelse, fordi der både mangler historiske og musikhistoriske data om sangene.