De hellige tre konger var de rejsende, som ifølge Mattæus tilbad den nyfødte Jesus i Betlehem; men der var faktisk hverken tale om at de var tre, eller at de var konger. Det er senere tilføjelser og traditioner.
Evangeliernes tekster omtaler hverken vismændenes herkomst eller navne; men ifølge en folkelig tradition kaldes de hhv. Melchior, Kaspar og Baltasar. Det var den angelsaksiske munk og historieskriver Beda den Ærværdige ( 673-735), som omtalte deres navne, der dog er forskellige fra land til land.

Han beskrev dem som "Melchior, gammel med hvidt hår og langt, hvidt skæg; Kasper, yngre og lys og Baltasar sort". Beda har formodentlig anset dem for at repræsentere verdensdelene Europa, Asien og Afrika for på den måde at understrege Kristi verdensherredømme, et rige der omfatter alle lande og racer.
Den kongelige status har de fået fra Esajas' bog kap. 60, vers 3 om Jerusalems kommende herlighed "Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans."

På Helligtrekongersdag fejres den 6. januar åbenbarelsesfesten, d.v.s. fremvisningen af Jesus-barnet for disse magere. Mager (vismand eller stjernetyder) er det samme ord som i den spanske betegnelse "los reyes magos": de vise konger, hvor betegnelserne er smeltet sammen. Deres tilbedelse af Jesus blev i overført betydning fortolket som den hedenske verdens anerkendelse af Kristus som Guds søn. De rejsende ofrede ifølge legenden tre slags kongelige gaver til "den nye konge": Guld, røgelse og myrra, d.v.s. rigdom, velduftende og styrkende midler.

Helligtrekongersaften fejres bl.a. med optog og musik i gaderne, hvor mænd i orientalske kostumer deler godter eller små gaver ud til børnene - på samme måde som de vise mænd oprindeligt bragte gaver til det nyfødte Jesus-barn.