Begrebet dækker over brug af anerkendende
og opmuntrende tilråb, håndklap, knips og lydudtryk mellem de optrædende indbyrdes - eller som reaktion fra publikum til den / de optrædende. I større
grupper og sammenhænge ses ofte deciderede jaleadores, d.v.s.
folk som udelukkende bidrager til optræden med støtte på scenen og fremme
af stemningen ud til publikum.
Det lyder, som om det må være ret simpelt,
bare at råbe når som helst og hvad, der måtte falde én ind; men sådan
forholder det sig ikke. Jaleo kræver en hel del viden om de forskellige
stilarter, deres opbygning med pauser og gentagelser foruden en pæn portion
situationsfornemmelse, opmærksomhed og "øre".
Selvom tilråbene er godt ment, forudsætter de også indføling for
situationen og respekt for kunstnerne.
Pointen er netop, at reaktionerne og tilråbene skal være en opmuntring og
en ansporing for kunstnerne - og altså ikke forstyrre eller afbryde forløbet
i en optræden. Jaleo vil oftest være højlydte tilråb af forskellig
karakter; men i de dybe stilarter består jaleo nærmere af dæmpede, lavmælte
tilkendegivelser, som ikke bryder intensiteten i kunstnernes udfoldelser.
Jaleos bør derfor - i sine forskellige former og udtryk - falde i
naturlige pauser eller i de sekvenser, der i sig selv er så intense, at
nummeret også tåler en mærkbar og hørlig reaktion uden at ødelægges.
Jaleo må ikke få et nummer til at lide eller bryde sammen, men skal fremme
den ypperlige præstation og forstærke den gode stemning - uanset om det er
jondo stilarter med inderlighed, tragedie og sorg, eller om det er fest og
farver for fuld skrue.
Udarbejdet i samarbejde med Flamenco Vivo
Site guide:
Forside >
Kultur >
Jaleo >
Fakta om Jaleo >
Udskriv artiklen