Gør denne side til din startside
 
Dit fagregister

Køb bolig |  Lej bolig |  Lej bil |  Golf |  Flytider |  Nyhedsbrev |  Sitemap |  Annoncér

   

 

Områder

Site guide: Forside > Kultur > Flamenco > Flamenco i 1900 og til nu >  
i

  Forside

  Costa del Sol

  Mallorca

  Costa Brava

  Costa Blanca

  Kanariske øer

  Madrid

  Barcelona

ii

Ferieboliger

i

  Sommerhus i Spanien

  Ferielejlighed Spanien

  Luksusvilla Spanien

  Luksuslejligheder

  Hus på landet Spanien

  Golflejlighed i Spanien

  Vandrehjem Spanien

  Familieferie Spanien

  Billig feriebolig

  Storbyferie Spanien

  Handicap boliger

  Seværdigheder

  Skiferie Spanien

ii

Turist info

i

  Mad Vin

  Sport Fritid

  Sprogguide

  Turistinformation

ii

Generel Info

i

  Bil Motorkøretøjer

  Bolig

  Edb Tele Media

  Finans Forsikring

  Historie

  Husdyr

  Internet

  Jura

  Kultur

  Politik

  Spanien Generelt

  Sundhed Sygdom

  Underholdning

  Undervisning


  

ii

Nyheder

i

  Danske

  Spanske

  Øvrige Udland

  Finans

  Vejret Danmark

  Vejret Spanien

 vejret lige nu!
i

Medier

i

  Radio & TV

  Ugeblade & Magasiner

  Internet

i

Link service

i

  Bolig

  Erhverv

  Historie

  Rejser

  Samfund

  Sport & Fritid

  Turisme

  Diverse


    Søg på Internettet
  
  

  

i


Annonce
Boliger til salg i Malaga ved dansk ejendomsmægler. Klik her: www.bolig-spanien.dk
Lej bolig i Spanien 2400 boliger at vælge fra. Klik her: www.feriebolig-spanien.dk

Flamenco i 1900 og til nu i Spanien

Information om Flamenco i 1900 og til nu i Spanien. En række nøgleord: fakta og historien bag

Den oprindelige flamenco-sang blev i løbet af café cantante perioden voldsomt truet med at uddø, dels som følge af fokuseringen på det sceneprægede og dels som følge af, at mange ikke-sigøjner sangere blandede andre sangformer ind i flamencoen. For at fremme den miskendte og efterhånden maltrakterede tradition samledes en gruppe intellektuelle omkring komponisten Manuel de Falla og forfatteren Federico García Lorca og tog initiativet til den første flamenco sangkonkurrence i juni 1922 i Granada, det første og vigtige skridt i retning af et egentligt studium og en anerkendelse af flamenco-kunsten. Begivenheden satte sig desværre ikke specielt dybe spor for sangens stade eller renommé, men skabte trods alt en vis opmærksomhed omkring flamencoen, som dog stadig førte en ret upåagtet eksistens.

Det indædte broderhad mellem spanierne, der gennem århundreder havde ophobet sig p.g.a. social tilbageståenhed, religiøs formørkelse og politisk undertrykkelse, kom til udtryk på den værst tænkelige måde under borgerkrigen 1936-1939 mellem republikanere og nationalister. I den periode blev det spanske samfund så hårdt ramt, at de dybe skel og sår først lægedes flere årtier efter krigens afslutning. Den centralistiske Franco-stat blev en erklæret fjende for autonome og nationale kræfter i mange regioner, bl.a. Andalusien hvor de sociale modsætninger mellem fattige arbejdere og det konservative aristokrati var overvældende.

Sigøjnerne blev igen under den store genopbygningsfase holdt ude fra samfundet, og flamencoen havde trange kår, hvor rammerne for dens fortsatte eksistens i høj grad var det teaterprægede og show-formen. Frem til slutningen af 1950'erne foregik en så kraftig "kultivering" af den autentiske flamenco, at den næsten kun overlevede i kraft af stærke og fremtrædende personligheder, som holdt traditionen i hævd i dens oprindelige miljøer.

Men historien gentager sig tilsyneladende også inden for flamencoen: På lignende måde, som det foregik i de næsten overlappende perioder "café cantante" og "edad de oro" (guldalderen, ca. 1870-1910) samt "opera flamenca" (teaterperioden, ca. 1910-1930), levede der to meget forskellige udgaver af flamencoen side om side: I forbindelse med den voksende turisme - og dermed behovet for underholdning - undergik flamencoen igen en voldsom udvanding og forfladigelse p.g.a. show-formen i natklubberne. Mange steder optrådte dansekompagnier til båndmusik, så den levende, intime tradition var sat helt over styr i store anonyme opsætninger og "folkloristiske" udstyrsstykker. Samtidig blev flamencoen misforstået og fejlagtigt taget til indtægt for Franco-regimets kontrol og undertrykkelse og fik dermed - igen og ufortjent - et dårligt omdømme. Og endnu engang viste flamencoen og dens udøvere evnen og viljen til overlevelse. I et ønske om at søge bag om turistindustriens show-produkter blomstrede samtidig interessen for den oprindelige tradition, en interesse og et udtryk, der er vokset gennem de seneste 20-25 år. I den periode har flamencoen oplevet en kolossal renæssance, ikke blot i Spanien men i hele verden, og den er med årene blevet én af de folklore-former, der har fået den største, internationale udbredelse. 

I 1956 markeredes et vigtigt vendepunkt. I endnu et forsøg på at genoplive den uddøende tradition og fremme interessen og respekten for den seriøse flamenco blev den første Concurso de Cante Jondo afholdt i Córdoba med lang større succes end konkurrencen i 1922. Denne dyst blev en slags pionér for lignende konkurrencer og festivaler i hele Andalusien, hvor sangen atter vandt terræn via talentfulde, autentiske fortolkere.

Den kulturbegivenhed, der dog for alvor bragte nyt liv til flamencoen, var festivalen i Mairena del Alcor, som har eksisteret siden 1961. Den er i årenes løb blevet en af de største og mest velrenommerede flamenco-begivenheder i Spanien, hvor såvel konkurrence-deltagerne som festivalens inviterede kunstnere hvert år beviser flamencoens fornemme stade og fremtrædende position i det aktuelle, spanske kulturliv.

Teksten venligst leveret af Susanne Sara Nyegaard - www.flamencovivo.dk


  Udskriv artiklen



 Søg på zapin 

Til toppen

 

 

 
Find det i Fagregisteret!!       

 

© Copyright 2000 zapIN

site guide  |

Privacy statement   |

Legal disclaimer