Ligesom flamencoen i sin nuværende form er af relativ ny dato, er også betegnelsen "flamenco" et nyere fænomen. Indtil omkring midten af 1800-tallet blev de forskellige stilarter omtalt ved deres respektive navne: tangos, fandangos, polos etc.
Ordet flamenco giver i sig selv mulighed for mange og lange diskussioner: Nogle hævder, at flamenco betyder "flamsk" med henvisning til flere relationer mellem Flandern og Spanien. En del af de spanske jøder, som blev fordrevet efter genkristningen, flygtede således til andre europæiske lande, heriblandt Belgien, hvor der i forvejen var større jødiske kolonier af f.eks. handelsmænd og diamantslibere. Desuden var der under Napoleonskrigene udstationeret spanske tropper i Flandern. En anden teori går på, at ordet stammer fra en forvanskning af det arabiske "felag mencu" = folk / bønder på flugt, da en del af de første spanske sigøjnere (gitanos) angav at de var egyptiske pilgrimsrejsende eller flygtninge. På spansk hedder en egypter "egipcio", og det er nærliggende at se også denne sproglige sammenhæng som bevis på sigøjner-forbindelsen . Den mest udbredte teori blandt flamencologerne (flamenco-eksperterne) siger dog, at flamenco kommer af flamencia, en afledning af det spanske ord for flamme ("llama") p.gr.a. sigøjnernes iltre væsen og stærke temperament