En særlig opmærksomhed vækker de store kjoler med langt slæb - "bata de cola". Denne dragt tager udgangspunkt i moden fra slutningen af 1800-tallet / begyndelsen af det 1900-tallet og hører - flamencoens sociale og historiske baggrund taget i betragtning - ikke hjemme i genren, uanset hvor flot eller imponerende, det tager sig ud. Slæbet var lidt anderledes end den type, der bruges i dag, d.v.s. kortere og mere afrundede, altså ikke de overvældende store "monstre", vi kender fra vor tid.
Skoene fik hæle på og trinteknikken forfinedes i takt med at også selve flamenco-stilarterne udkrystalliserede sig og fik deres individuelle særpræg. De store sjaler ses hyppigt, halskæder, bånd og blomster til håret. M.h.t. danserne så optræder også de med højere hæle på støvlerne, kort jakke, skjorte uden flip, hellange bukser og ofte med "sombrero cordobés", den kendte fladpuldede filthat. Fra 1920’erne forfines kjolemoden med adskillige flæser, som nærmest vælter ned over skørtet; er der slæb på, forlænges det næsten ud i en spids, og det kræver en helt speciel teknik at manøvrere den lange "hale", der under trinpassagerne må samles op for ikke at blive trådt itu eller hæmme dansen. Dansernes tøj får et ekstra løft med kalvekrøs-skjorter og bukserne bliver smalle og stramme. Ligesom kjolemoden i øvrigt skifter, ses også et skift i modestrømningerne for flamencokjolerne: fra moden omkr. århundredeskiftet og op til ca. 1930. Derefter følger en lang periode, hvor såvel flamencoen som mange andre kunstarter havde vanskelige vilkår i Spanien, nemlig under den urolige periode i 1930’erne, borgerkrigen og det fascistiske styre under Franco, som dør i 1975. I løbet af 1950’erne og især i 1960’erne skaber den tiltagende turisme behov for underholdning, og flamencoen bliver i vidt omfang anerkendt som kunstnerisk udtryk; den vinder i hvert fald for dansens vedkommende indpas på de store underholdningsetablissementer og egentlige "tablaos".

Teksten venligst leveret af Susanne Sara Nyegaard - www.flamencovivo.dk