I bogen "La tierra de María Santísima" fra 1891 beskriver forfatteren Benito Mas y Prat klædedragten og fortæller bl.a.: "Den andalusiske region har på baggrund af sin kulturhistoriske og handelsmæssige rigdom altid skilt sig ud ved sin forkærlighed for luksus og det prangende; denne pragt er nærmest traditionsbundet og daterer sig grundlæggende tilbage til den romerske periode (varende ca. 600 år fra 200 f.Kr. - 400 e.kr.; SN), en tid hvor vi har modtaget meget store påvirkninger. Det er nok sandt, at i Andalusien assimileres de forskellige vaner og manerer, dragter og tilgrænsende sprog ...". Videre beretter Mas, at "den næsten overdrevne brug af kostbare stene, dyre stoffer i purpur og andre stærke farver er langt mere udbredt i Andalusien end i andre dele af Spanien". Også påvirkningen fra grækerne og fønikerne (handelsfolk stammende fra det område, der nogenlunde svarer til nutidens Libanon, ca. 1100-500 f.Kr.), men også jødisk og især flere århundreders arabisk/maurisk indflydelse (fra ca. 710 til deres endegyldige nederlag og uddrivelse i 1492) har sat tydelige spor i klædedragten, måske mest for mændenes vedkommende med skærf, spidshatte, tørklæder, støvletter, kapper og slag med hætter, alt sammen beklædning, der tidligere har hørt hjemme i den orientalske og nordafrikanske dragtkultur. Som et konkret eksempel på denne overlevering nævnes en middelalderlig hattetype, den særprægede spidspuldede hat, der bl.a. brugtes over et tørklæde blandt hyrder og bønder og også blandt bjergbander og smuglere i f.eks. Sierra Morena, hvor andre udstødte eller fredløse har søgt tilflugt gennem århundreder, heriblandt jøder, mauere og sigøjnere på flugt fra den katolske inkvisition og de nye magthaveres skrappe borgerrestriktioner.

For igen at vende tilbage til det luksuøse, beskriver Benito Mas den nyere tids kvindedragt som en vid, gerne smukt forarbejdet nederdel/kjole med tilbehør som f.eks. hat, handsker, tørklæder og elegant fodtøj, tydeligt påvirket af især franske tendenser (Spanien var en såkaldt fransk lydstat i begyndelsen af 1800-tallet), men tilpasset på en sådan måde, at oprindelsen udviskes til fordel for det lokale spanske præg. Den historiske baggrund for denne luksus nævner Benito Mas også: De store opdagelses- og handelsrejser bragte så store rigdomme og så stor velstand til Spanien, at det dannede god grobund for brugen af luksusvarer og pyntegenstande, i hvert fald blandt adelen og de nyrige, stilskabende handelsfamilier og det voksende borgerskab. Med de store flåder, der udgik fra Andalusien og ved tilbagekomsten bl.a. lagde til i Sevilla, kom der fra både øst og vest eksotiske varer, krydderier, ædelmetaller og fint forarbejdet kunsthåndværk, f.eks. de broderede silkesjaler fra Østasien: "mantón de Manila". Hertil kom også moden med kniplings-mantillaer og de store kamme - "peinetas" - forarbejdet af skildpaddeskjold, perlemor eller ben med sirligt udskårne hulmønstre. Påvirkningen fra de forskellige moderetninger og de muligheder, som den nye velstand medførte er tydelig nok; men hvor er hverdagsdragten i dette billede? Som så mange andre kulturhistorikere beskriver også Benito Mas stort set kun de herskende klassers historie og udtryk. Retfærdigvis skal dog siges, at han også nævner enklere dragter som "glatte, jævne nederdele måske pyntet med et tørklæde eller et bånd om livet" og andre små detaljer.