Slyngekasterne. Et andet spændende folkeslag på Mallorca var de såkaldte slyngekastere. Befolkningen kastede med stor præcision sten med deres slynger. Navnet De Baleariske Øer kommer af det græske verbum ballein (at kaste eller at slynge). Udfor kongepaladset Almudania i Palma står en bronzestatue af den mallorkinske slyngekaster. Den græske geograf Strabon fortæller, at de unge mænd selv skulle skyde frugter ned fra træerne. De fik kun lov til at spise dem, hvis det lykkedes dem at skyde frugten ned med ét forsøg.

Fønikerne, som stammer fra det nuværende Libanon, brugte øerne som forsyningsstation. I det 3. århundrede B.C. erobrede den fønikiske koloni Karthago (det nuværende Tunesien) Mallorca og Menorca.

Romerne. I år 205 B.C. afværgede de mallorkinske slyngekastere en invasion af den romerske admiral Magon. Men i år 123 B.C. blev øen indtaget af Quintus Cæcilius Metellus. Det fortælles, at han havde beskyttet skibene mod slyngekasternes sten med dyreskind. Romerne grundlagde byerne Palmaria (i dag Palma) og Pollentia (i dag Alcúdia). De baleariske stenslyngere blev knyttet til den romerske hær, og blev bl.a. anvendt af Cæcar under hans gallerkrige.

Vandalerne besatte øen i år 465, brændte kirker og forfulgte befolkningen. Vandalerne blev smidt ud af byzantinerne i år 533.

Araberne erobrede Mallorca i år 798 og indledte et langvarigt herredømme over øen. Hovedstaden Palma blev befæstet, og mange af forsvarsværkerne kan stadig ses. Mallorca blev tilflugtssted for et stort antal pirater, som hærgede Kataloniens, Frankrigs og Italiens kyster. I 1113 samlede man en flåde på 500 skibe og med 70.000 soldater og forsøgte at indtage Palma - men forgæves.