For
et besøg i det romerske teater skal man ad omfartsvejen mod Alcudia
by ca. 500 meter, og du vil møde skilte på højre side. Der er gratis adgang.
På vejen kommer du for resten forbi en gade - Carrer de Quintus Caecilius
Metellus, opkaldt efter en konsul, som erobrede Mallorca
og grundlagde Pollentia i 123 BC.
Teatret, som er hugget direkte ind i en skrånende
klippe, er fra begyndelsen af det første århundrede - måske under Augustus'
regeringstid. Der har været 11 rækker med ca. 2000 siddepladser (auditoriet),
hvoraf de midterste er bedst bevaret.
Auditoriet var opdelt i 4 afsnit af 3 rækker.
Scenen, som har været rektangulær, er stort set ikke bevaret. Man kan se nogle
stolpehuller i fundamentet.
Teatret er det mindste af de romerske teatre, som er
fundet i Spanien. En gang imellem anvendes teatret af byen til musiske eller
dramatiske opførelser.