Joan Miró boede sammen med sin hustru Pilar Juncosa på Mallorca
fra 1956 til sin død i 1983. I 1981 stiftede ægteparret en fond, som fik rådighed
over de 4 værksteder, hvor kunstneren havde udført sine arbejder, samt et
stort antal af hans værker.
Miró var meget optaget af, at hans værksteder
ikke skulle blive revet ned en dag og erstattet af en skyskraber eller et stort
hotel. Bystyret besluttede at indrette et kulturcenter, hvor malere,
komponister, forfattere og andre kunstnere kunne mødes dels med hinanden, dels
med deres publikum.
Pilar donerede mere end 40 værker, som blev solgt på
Sotheby's for at bidrage til finansieringen. Kulturcentret blev åbnet i 1992 og
er bestemt et besøg værd.