I sin bog "En vinter på Mallorca" omtaler hun befolkningen som "barbarer og aber" og "uægte børn af vellystne, hykleriske karteusermunke". Hun sammenligner den med "hedninger fra Polynesien". Men stedet fortryllede hende ved sin skønhed, og hun skriver hun "Valldemosa er det smukkeste sted, jeg nogensinde har boet, og ét af de smukkeste steder, jeg har set."

Selv om der vistnok ikke er dokumentation for det, går man ud fra, at Chopin og George Sand boede i celle 2 and 4. De ejendele, som angives at have tilhørt Chopin, er næppe autentiske, da man af frygt for den smitsomme tuberkulose brændte alle parrets efterladenskaber. I den ene celle vises Chopins dødsmaske og et aftryk af hans hånd (lavet af George Sands svigersøn, Schlésinger). Desuden er udstillet 11 håndskrevne breve samt et antal originale nodeark. George Sands originalmanuskript til bogen "En vinter på Mallorca" er også udstillet. Mange store komponister har sat deres autograf i den udstillede gæstebog, og der ligger altid en frisk rose på pianoet.

En lille mallorkinsk piano, hvorpå Chopin komponerede de fleste af hans værker fra dette ophold, indgår også i udstillingen. På dette komponerede han bl.a. "regndråbe præludium", som blev til under en natlig storm. Chopin, der som følge af hallucinationer troede, at han allerede var død, satte sig til pianoet og komponerede. Hans piano fra Paris er udstillet i den anden celle.

Musikerens og forfatterens kompromisløse naturer og de grundlæggende karakterforskelle bragte en ende til deres kærlighedsforhold. George Sand skrev, efter at hun var kommet tilbage til Paris: "....vores ophold på klostret var en tortur for ham og en lidelse for mig ...".  

Hver søndag i august (forhør lige på turistkontoret først) er der Chopin Festival i Valldemosa.

Udarbejdet i samarbejde med Rejseholdet.dk