Palma er både en
lille storby, og en stor provinsby. Du kan opleve
verdensmetropolen - med natteliv, barer, shopping... eller bare det ægte
spanske. Palma byder på rig mulighed for at vandre i de gamle smalle gader, tage et glas vin på
en bar i det nærmeste kvarter, og spise paella på en mindre restaurant.
De arabiske bade, Banos
Arabes, den hyggelige lille have og den
fantastiske katedral der blev påbegyndt i 1230 af Kong Jaime 1, og færdigbygget
i begyndelsen af 1900-tallet af arkitekten Gaudí er nogle af de mange
seværdigheder. Du kan se smukke blomster i
butikkerne omkring Plaça Major, eller i torvehallen Mercat Olivar, hvor duften
af spanske pølser med oliven og forskellige oste blandes med støjen og råben
fra de handlende og det livlige folkeliv.
Indbyggertallet i Palma, som er hovedstaden for de baleariske øer, nærmer
sig 300.000 fastboende.
Hovedgaden
løber
faktisk oven på det sted, hvor den ene arm af Riera floden havde sit løb.
Denne avenue er centrum i den nedre bydel, på spansk Vila Baixa, mens
den øvre bydel, Ciudad Alta har centrum ved det imponerende rådhus.