Ingen besøgende til Palma glemmer nogensinde synet af den majestætiske,
gotiske katedral med dens fantastiske beliggenhed. Både
ved dagslys og i aftenens kunstige belysning er den et imponerende syn.
Katedralen
som de lokale kalder La Seo, er bygget på
ruinerne af en tidligere arabisk moske. En nat i 1229, da Jaime I var på vej
med en flåde for at tilbageerobre Mallorca, blev man ramt af en forfærdelig
storm. Og kongen gav det løfte til jomfru Maria, at han ville bygge en kirke
til hendes ære, hvis ham og hans flåde overlevede.
Og nytårsdag 1230 blev
grundstenen nedlagt, og byggeriet sat i gang. Katedralen blev dog først indviet
i 1601. Kirken, som er bygget af smuk gylden limsten, er 121 meter lang, 55
meter bred, og midterskibet er 44 meter høj. Klokketårnet er 52 meter højt og
har 9 vældige klokker. Arkitekten er katalaneren Sagrere, som også har
bygget Børsen foruden andre bygningsværker i Italien og Frankrig.
Når man kommer ind i det vældige kirkerum med 8 kapeller til hver
side, fortrylles man af det lys, som strømmer ind gennem et 12 meter stort
vindue over hovedalteret. Vinduet er en rose opbygget af 1236 stykker glas. Den
berømte arkitekt Antoni Gaudi (ham fra Barcelona) har arbejdet med
lysvirkninger, bl.a. ved at afdække nogle tidligere dækkede vinduer. Bag højaltret
findes marmorsarkofager for kongerne Jaime II og III.
Af kirkens portaler er den sydlige Puerta del Mirador fra
1400 nok den smukkeste. Vestporten Puerta Mayor fra 1594 er i renæssancestil.
I 1851 måtte hele vestsiden restaureres efter et større jordskælv, kun renæssance
døren overlevede mirakuløst.
Ved nordportalen ligger domkirkemuséet, hvor man bl.a. kan se
forskellige relikvier som 3 torne fra Jesu tornekrone, st guldkors, hvori er
indfældet splinter fra Jesu kors, samt et stykke af den svamp, hvormed Jesu fik
noget at drikke, mens hans hang på korset. Herudover er der en større
udstilling af malerier og andre kunstgenstande blandt andet et
arabisk skrin i træ og elfenben fra 1200-tallet med denne kloge inskription: "Ære,
gods og lykke følger altid den, som har det".
Udarbejdet
i samarbejde med Rejseholdet.dk