Almudaina paladset ved siden af domkirken er oprindelig bygget som
en borg for de mauriske herskere og lå lige udenfor bymurene.
Paladset var
omgivet af en solid fæstningsmur, hvoraf en del er bevaret. Det er fra ca. 1115
og havde dengang et badebassin i den indre gård.
Efter at 50.000 maurere i 1229
havde måtte overgive sig til Jaime I gik man i gang med at 'tilpasse'
bygningen. Bl.a. blev et af de arabiske tårne forsynet med en brønzeengel som
vejrhane.
Jaime II, som ønskede at anvende paladset som sin sommerbolig, ønskede
mere gennemgribende forandringer og tilkaldte Pedro Salvá - den arkitekt, som
stod for opførelsen af Bellver slottet. Kongen
beordrede opført en kongeligt kapel, Santa Ana - ikke særlig stort, men
utrolig smukt. Udover at fungere som museum med bl.a. en stor samling flotte
flamske gobeliner huser det også øens havneledelse, en domstol samt nogle
arkiver.
Udarbejdet
i samarbejde med Rejseholdet.dk