I Sa Cartuja klostret levede karteusermunkene deres fredelige dont indtil 1835. Munkene var kendt for deres asketiske levevis, fx spiste de ikke oksekød, men skal lejlighedsvis have nydt skildpaddekød fra skovene ved Artá. Ordenen ("La grande Chartreuse") var bl.a. kendt for sin fine likør. Efter disse mange år tør jeg godt afsløre, at vi tilbage i 60'erne, hvor mange små hjem havde et lille hjemmebrænderi, forsøgte at efterligne dette kostelige fluidum. Men tilbage til 1835, hvor greven af Montenegro, som havde magten over de baleariske øer, forbød alle religiøse institutioner på øen og lukkede alle klostrene. I løbet af 3 dage måtte munkene forlade klostret, og deres ejendele blev bortauktioneret til befolkningen. En grum historie. Celleafsnittene blev købt af en fransk bankier, Antoine Canut, som udlejede cellerne til private som en art ferielejligheder. Munkene forsøgte i 1886 at købe klostret tilbage, men den forlangte pris var for høj.