På
vejen mellem Inca og Manacor ligger den ret uanseelige by Petra. Dens navn -
"klippe på latin" - passer meget godt til byen, som er typisk for en
by midt i et landbrugsområde. Symbolet i byvåbnet er efter sigende en sten. Nøglerne er en henvisning til, at Jesus gav himmeriges nøgler til
apostlen Peter (samme oprindelse som Petra).
Den lokale kirke San
Pere, er bygget i gotisk stil mellem det 16. og det 18. århundrede. Her ses bl.a.
den døbefont, hvori Juniper Serra blev døbt.
Juníper
Serra - Californiens Apostel
Det mest prominente
bysbarn er, Miguel Serra y Aloran født den 24. november 1713 i Petra. Da
han var 16, tilsluttede han sig franciscaner ordenen og tog navnet Juníper.
Efter flere års ihærdige studier blev han en dygtig og veltalende lærer og en
bevægende prædikant. I 1744 blev han professor i filosofi. Allerede i 1749
besluttede han at blive missionær i den nye verden og blev sendt til "det
nye Spanien" - i dag kaldet Mexico.
Det
hus, hvori Juníper Serra blev født, ligger i den ældste bydel, Barracar Alt.
Det er et typisk hus for sin tid. I huset ses møbler og forskelligt udstyr fra
det tidspunkt. Man kan fx se en gammel vinpresse. Lige i nærheden er indrettet
et museum til minde om Juníper Serra. Her vises, hvorledes Serra antages at
have levet, og der er dokumenter og andet materiale, som viser hans store
missionsarbejde især i Californien. En sjov - men næppe sandfærdig - historie
fortæller, at Serra gav navn til Californien. Da han kom var der stegende varmt
og han udbrød på katalansk "Cal'de forn" (varmt som i en ovn).
Juniper Serra
var en inspireret prædikant, og han tog mange af de
mallorkinske skikke med til Mexico, som fx opførelse af naive spil til jul, påske
og pinse. Han blev i Mexico indtil 1767 da han blev sendt til den sydlige del af
Californien. Efter 2 år blev han sendt til den nordlige del af Californien,
hvor han grundlagde den første missionsstation i San Diego. Året efter
oprettede han Carmel Missionen, som skulle komme til at fungere som hans
hovedkvarter.
I
de følgende 15 år grundlagde han 9 missionsstationer og planlagde yderligere
12. Alle med en afstand svarende til 1 dags gang, ca. 50 km. Det er beregnet, at
Juniper Serra spadserede næsten 40.000 km i Californien. Hans motto var; altid
fremad, aldrig vende om. Juniper Serra døde den 28. august 1784.
Mallorkinerne tilskriver Juniper Serra æren af at have grundlagt byerne Los
Angeles og San Francisco (jvf. Serras tilknytning til franciskaner ordenen. Et
stort antal gader og pladser i Petra er opkaldt efter steder i Californien.
Udarbejdet i samarbejde med
rejseholdet.dk