Han begyndte som 14 årig i 1918 på malerskole og brugte allerede tidligt utraditionelle materialer som sten, stumper af reb og strandskaller. 

Dalí blev optaget på kunstakademiet i Madrid i 1921, og møder i denne periode digtere, malere og filmkunstnere bl.a. Federicó García Lorca og Luis Buñuel, og han stifter bekendtskab med Freud’s drømmetydninger, som får stor betydning for ham. Også de to italienske brødre Carlo Carrá’s og Giorgio de Chirico’s metafysiske billeder af tomme pladser med stort dybdeperspektiv, inspirer ham stærkt en overgang. 

I 1925 og 1926 har han sine første særudstillinger i Barcelona, og bliver samtidig smidt ud af akademiet på grund af sin meget provokerende adfærd. Han rejser herefter til Paris, hvor han bland andet stifter kendskab med Magritte, Picasso og surrealismen. Han laver sammen med Buñuel filmen "Den andalusiske hund" både præget af drømme og surrealismen. 

Dalí mødte i 1929 den russiskfødte Gala, der på det tidspunkt var kæreste til hans ven, surrealistdigteren Paul Éluard. Det var typisk for Dali, at være utro mod en ven, men til gengæld trofast over for kvinden resten af sit liv. I samme periode slår Dalí allerede igennem i USA, som han besøger første gang i 1934 hvor han  bliver betaget og hyldet, og senere igen - under 2. verdenskrig. Han slår sig sammen med Gala ned i USA, efter at have levet et flittigt jetset liv i Italien, Frankrig og Monaco og bor der en længere årrække, inden han i 1948 vender tilbage til Spanien. USA's Hollywood-stjerner som Harpo Marx og Mae West har inspireret til både maleri og design. F.eks. den berømte Mae West-sofa,  der er modelleret over hendes læber. Læberne bruger han senere i sine parfumeflakoner. 

Dalí's og Gala's forhold var ejendommeligt. Han var hende og hun var ham, plejede Dalí at sige. Hun går uafladelig igen i Dalí's værker. Det forklarede han med: "Hun er et enestående væsen, en superstar, som ikke kan sammenlignes med Maria Callas eller Greta Garbo, for dem ser man måske ofte, mens Gala's væsen er usynligt, antiekshibitionist par excellence."

Hvor meget antiekshibitionist, Gala var, kan nok diskuteres. Ikke bare findes der i hundredvis af malerier og tegninger af hende. Hun optrådte også lige så godvilligt som sin mand i dags- og magasinpressen, ved spektakulære begivenheder og bakkede ham op i godt og ondt. Pressesky var det sidste man kunne kalde parret. 

Bombningen af Hiroshima gør stærkt indtryk på ham, og han begynder at male "atomare" billeder og bliver optaget af tekniske fremskridt. Samtidig dukker også religiøse elementer op i hans kunst.

Fra 1970 arbejder Dalí mest med bogillustrationer, grafik, loftsmalerier, design og med at få fordelt sin samling af malerier både til den spanske stat og til betydelige udenlandske museer. Den spanske stat kvitterer for gaven ved i 1974 at skænke ham et museum i Figueres, som han selv indretter.

Ellers er der næsten ikke det designområde, han ikke har rørt ved frem til sin død. Frimærker, møbler, tapeter, tekstiler, slips,  kunsthåndværk, mobiler, og smykker.

Det Fabergé-smykke, Gala har om håndleddet på Billedet malet i USA i 1944 blev kaldt "Galarina", er stormogul-inspireret. Det smykke holdt Dali meget af og malede det også om sin kones ankel på billedet "Original sin", som hænger på Boymans - van - Beunigen Museum i Rotterdam. Kæden blev i øvrigt sammen med alle Gala's øvrige smykker stjålet få år senere, da parret opholdt sig på et hotel i Californien.

Gala og Dalí havde i 1941 giftet sig borgerligt. I 1958 blev de også kirkeligt viet og de blev først skilt ved hendes død i sommeren 1982, hvor hun blev begravet på deres slot Púbol. Her ville Dalí også begraves, men i sidste øjeblik før sin død januar 1989 besluttede han sig for at blive begravet i sit eget museum i fødebyen Figueres i Nordspanien