Murematerialer
Det
er almindeligt at bruge kalkmørtel i Danmark, men det bruges sjældent i
Spanien.
Man bruger en blanding af sand eller grus og cement, som blandes i
forholdet et til fire. Det er billigt og stærkt.
Man bruger også et produkt der hedder ”Mortero de cal”, der svarer til
kalkmørtel men bruges som regel kun til pudsning indendørs. Normalt bruges her
gips som er blødt og svært at fæstne noget i, derfor anbefales ”Mortero de
cal”, husk dog at muren skal være våd for at det binder ordentligt, når der
pudses.
Oftere
nu til dags ser man byggeri udført i sten, og de er blevet bedre til at udføre
et pænt murearbejde. Fordelen er, at det ikke skal vedligeholdes, men man bør
fuge det helt ud så man undgår problemer med den høje luft fugtighed.
De
gamle tagsten er charmerende og dyre, samtidig er de besværlige at lægge. Så
med mindre man selv, eller som i nogle tilfælde urbanisacionen forlanger det,
kan det anbefales at bruge nye sten.
Beton
er billigt, og et favoritmateriale i Spanien, der bruges i rigelige mængder i
enhver konstruktion. Stort set umuligt at komme uden om.
Til
indvendigt brug kan man købe de flade massive munkesten, de er meget dekorative
til søjler, og kan også bruges i sammenhæng med køkken og lignende, hvis man
ønsker et rustikt præg. Et godt tip er at lakere dem med en klar lak, det
bliver vældigt dekorativt.
Hvor
der bruges klinker er det vigtigt at man lægger dem i vand nogle timer, så de
kan suge inden man sætter dem op. Gøres det ikke risikeres det at klinkerne knækker.
Træ
Træ
er i sagens natur ikke et særligt anvendt materiale i syd Spanien, som er
fattigt på ordentlig kvalitet af træ. Dog er det blevet bedre med årene og
den lavere fragtpris og bedre infrastruktur.
Der
findes til eksempel nogle meget smukke køkkener i træ fra Sierra Nevada området,
det er ormædt og rustikt alla Provence borde, og giver en usædvanlig smuk og
varm stil kombineret med de førnævnte munkesten. Til skabe og døre er der
heller ikke noget problem ved at få smukke produkter, dog kan den høje
fugtighed godt bevirke at træet slår sig. Specielt ved yderdøre og vinduer
kan det være et problem, derfor anbefales aluminiumsvinduer der er billige og
vedligeholdelsesfri. Man kan godt have hoveddør af træ, men et lille overhæng
anbefales til at skåne for solen hvis det er syd eller sydvest.
Større
konstruktion er kostbart i træ men klart dekorativt, og må derfor være en
individuel vurdering.
Metal
Bruges
meget til vinduesgitre ”rejas” og terrassegelænder. Det kan anbefales og
bruge lidt mere for at få galvaniseret jern, da havgusen er et problem jo tættere
ved kysten man kommer. Sammen med den generelt høje luftfugtighed, er jern
meget udsat. Derfor er aluminium anbefalelsesværdigt hvor det er muligt at
bruge, eller rustfrit stål der er stærkere og holder længere men også
betragteligt dyrere.
Glas
Alt
gammelt byggeri er enkelt lags glas, ønsker man støjdæmpning eller isolering
anbefales præfabrikeret dobbeltglas, da der utvivlsomt kommer skidt og eventuel
kondens imellem ruderne ved to lag glas. Der findes et væld af typer, med eller
uden termoeffekt, beskyttelse mod uv-stråling og så videre. Der er også
sikkerhedsglas af plexiglas materiale eller rigtig panserglas, hvis pengepungen
tillader det og udsigten fordrer det. Så slipper man for tremmerne.