Flertallet i parlamentet gjorde det muligt for PSOE regeringen at gennemføre en plan for tilpasning og vækst. Forbruget steg, men arbejdsløsheden var fortsat stor og spændingen mellem regering og UGT tilsvarende stor. Udenrigspolitisk var den spanske regering meget aktiv som medlem af OECD og Europarådet. I 1986 blev Spanien endvidere optaget i NATO. Mens PSOE havde været i opposition, havde partiet modarbejdet en sådan optagelse, men da det først fik magten, blev det nødvendigt at gennemføre en hurtig optagelse, der blev bekræftet ved en folkeafstemning. NATO's nuværende generalsekretær, Javier Solana, kommer fra PSOE og har en fortid som skarp modstander af militæralliancen.

Trods NATO medlemskabet har Spanien en uløst konflikt med Storbritanien om Gibraltar som englænderne besatte i 1704. Samtidig har Spanien dog kolonier i Ceuta og Mellila på den marokkanske nordkyst, som Marokko gør krav på.

Trods aftaler med USA om reduktion af supermagtens troppetilstedeværelse i Spanien, var det fra nordamerikanske baser i Spanien at B-52 bombeflyene lettede, der angreb Iraq.

I 1992 anvendte den spanske stat 10 milliarder dollars på at fejre 500 året for erobringen af Amerika, samtidig med at det indledte en politisk tilnærmelse til Europa. De europæiske politiske krav står på en lang række områder i skarp modsætning til landets traditionelle forbindelser til Latinamerika.

Efter en periode med intens aktivitet led den baskiske befrielsesbevægelse, ETA, en række tilbageslag i 1993. Samarbejdet mellem franske og spanske sikkerhedsstyrker førte til arrestationen af en række af bevægelsens ledere og til opdagelsen af dens vigtigste våbenlager i Bayonne i Frankrig.

Samme år gennemførte den spanske regering nedskæringer indenfor forsvaret, offentlige udgifter og støtten til den industrielle sektor. I november ratificerede parlamentet Maasstrichttraktaten. Et lovforslag der gjorde det lettere at fyre arbejdere eller overføre dem til andet arbejde udløste i januar 1994 en generalstrejke, men forslaget blev alligevel vedtaget under henvisning til, at det var nødvendigt af hensyn til konkurrenceevnen. Arbejdsløsheden nåede op på 22%. Den højeste indenfor EU.

En række af lederne i PSOE blev udsat for efterforskning pga. forbindelser med økonomisk kriminalitet. Blandt de fængslede socialister var de tidligere direktører for Banco de España og Reserva Cambiaria de Madrid, samt finansmanden Mario Conde der havde været ansvarlig for salget af Banco Español de Crédito.

Efter mange lignende skandaler mistede den socialistiske regering i 1995 en vigtig parlamentarisk støtte, da det borgerlige catalanske nationalistparti, Convergencia y Unión (CiU) trak sin støtte tilbage og sammen med Partido Popular (PP) stemte mod finansloven. Samtidig med at han forsvarede sin egen og sin regerings handlemåde, fremskyndede Gonzales valgene med et år.

Den forestående højrefløjsvalgsejr fik ETA til at skifte strategi. I januar 1995 dræbte bevægelsen PP's leder i Guipúzcoa provinsen og i april forsøgte den at gennemføre et attentat mod PP's leder og premierministerkandidat, José María Aznar. Ved regionalvalgene i maj vandt PP magten i 10 af de 13 lokalregeringer.

Teksten er udarbejdet af Venstresocialisterne.dk