Ved valget i oktober 1982 vandt det spanske socialdemokrati, PSOE flertallet
af pladserne i Cortes, og dets leder, Felipe González blev "regeringspræsident"
- svarende til premierminister. Den socialdemokratiske regering blev efterfølgende
genvalgt i 1988 og 1993.
Flertallet i parlamentet gjorde det muligt for PSOE regeringen at gennemføre
en plan for tilpasning og vækst. Forbruget steg, men arbejdsløsheden var
fortsat stor og spændingen mellem regering og UGT tilsvarende stor.
Udenrigspolitisk var den spanske regering meget aktiv som medlem af OECD og
Europarådet. I 1986 blev Spanien endvidere optaget i NATO.
Mens PSOE havde været i opposition, havde partiet modarbejdet en sådan
optagelse, men da det først fik magten, blev det nødvendigt at gennemføre en
hurtig optagelse, der blev bekræftet ved en folkeafstemning. NATO's nuværende
generalsekretær, Javier Solana, kommer fra PSOE og har en fortid som skarp
modstander af militæralliancen.
Trods NATO medlemskabet har Spanien en uløst konflikt med
Storbritanien om Gibraltar som englænderne besatte i 1704. Samtidig har Spanien dog kolonier i
Ceuta og Mellila på den marokkanske nordkyst, som Marokko gør krav på.
Trods aftaler med USA om reduktion af supermagtens troppetilstedeværelse i Spanien, var det fra
nordamerikanske baser i Spanien at B-52 bombeflyene lettede, der angreb Iraq.
I 1992 anvendte den spanske stat 10 milliarder dollars på at fejre 500 året
for erobringen af Amerika, samtidig med at det indledte en politisk tilnærmelse
til Europa. De europæiske politiske krav står på en lang række områder i
skarp modsætning til landets traditionelle forbindelser til Latinamerika.
Efter en periode med intens aktivitet led den baskiske
befrielsesbevægelse, ETA,
en række tilbageslag i 1993. Samarbejdet mellem franske og spanske
sikkerhedsstyrker førte til arrestationen af en række af bevægelsens ledere
og til opdagelsen af dens vigtigste våbenlager i Bayonne i Frankrig.
Samme år gennemførte den spanske regering nedskæringer indenfor forsvaret,
offentlige udgifter og støtten til den industrielle sektor. I november
ratificerede parlamentet Maasstrichttraktaten. Et lovforslag der gjorde det
lettere at fyre arbejdere eller overføre dem til andet arbejde udløste i
januar 1994 en generalstrejke,
men forslaget blev alligevel vedtaget under henvisning til, at det var nødvendigt
af hensyn til konkurrenceevnen. Arbejdsløsheden nåede op på 22%. Den højeste
indenfor EU.
En række af lederne i PSOE blev udsat for efterforskning pga. forbindelser
med økonomisk kriminalitet. Blandt de fængslede socialister var de tidligere
direktører for Banco de España og Reserva Cambiaria de Madrid, samt
finansmanden Mario Conde der havde været ansvarlig for salget af Banco Español
de Crédito.
Efter mange lignende skandaler mistede den socialistiske regering i 1995 en
vigtig parlamentarisk støtte, da det borgerlige catalanske nationalistparti,
Convergencia y Unión (CiU) trak sin støtte tilbage og sammen med Partido
Popular (PP) stemte mod finansloven. Samtidig med at han forsvarede sin egen og
sin regerings handlemåde, fremskyndede Gonzales valgene med et år.
Den forestående højrefløjsvalgsejr fik ETA til at skifte strategi. I
januar 1995 dræbte bevægelsen PP's leder i Guipúzcoa provinsen og i april
forsøgte den at gennemføre et attentat mod PP's leder og
premierministerkandidat, José María Aznar. Ved regionalvalgene i maj vandt PP
magten i 10 af de 13 lokalregeringer.
Teksten er
udarbejdet af Venstresocialisterne.dk