Efter en katolsk og konservativ valgsejr i 1933 fulgte «to sorte år» hvor mange af de republikanske reformer blev omgjort. Under denne regering blev der derfor indledt en række opstande og strejker, som førte til opløsning af Nationalforsamlingen og nyvalg den 16. februar 1936. Dette valg blev vundet af Folkefronten, der bestod af socialister, republikanere, kommunister og med støtte fra anarkisterne, der ellers havde boykottet de foregående valg. Umiddelbart efter valgsejren begyndte hæren, kirken og centrale sektorer af det spanske borgerskab at arbejde på at bringe regeringen - der blev svækket af interne modsætninger - til fald. 

Den 18. juli 1936 gjorde en vigtig del af hæren under ledelse af general Francisco Franco oprør mod republikken. Det var startskuddet til 3 års borgerkrig. Den republikanske regering håbede på støtte fra de europæiske demokratier, men kom til at vente forgæves. De udtalte sig til fordel for ikke-indblanding i konflikten. Sovjetunionen var det eneste land, der gav materiel støtte til republikkens regering, men samtidig gik et stort antal frivillige fra Europa og Amerika ind på republikkens side i kampen.