Valget i 1933 faldt ud til fordel for højrepartierne, som dannede regering, dog uden det stærkt konservative parti CEDA, der til trods for dets store andel af stemmerne ikke fik en eneste ministerpost. Da CEDA i 1934 alligevel fik tildelt et par ministerposter opstod der et stort røre i den del af befolkningen, der ikke var interesseret i at blive repræsenteret af et parti, hvis holdninger til demokratiet lå så langt ude på højrefløjen, at selv de andre højrefløjspartier fra begyndelsen ikke havde været interesseret i at samarbejde med det. Den mest kendte og mest betydningsfulde revolte, der opstod som følge heraf var Oktoberrevolten i Asturien. Denne store minestrejke blev blodigt nedkæmpet af den afrikanske hær, tilkaldt af regeringslederen Lerroux. Oprørslederen blev straks anholdt og det gjaldt også den Catalanske selvbestaltede lokalregering. Konsekvensen heraf var endnu et politisk røre og et nyvalg der skulle gennemføres i februar 1936.

Valget i begyndelsen af 1936 stod mellem to politiske alliancer, henholdsvis Front Nacional, der repræsenterede højrefløjen, og Frente Popular, folkefronten der var en valgalliance af midterpartierne og venstrefløjen. Denne gang løb Frente Popular af med sejren på et valgprogram der først og fremmest indeholdt løfter om gennemførelsen af reformerne fra 1931 samt amnesti til de fængslede folk fra opstandene i 1934. Fængslerne løslod de politiske fanger, og flere steder begyndte bønderne at besætte jorden, da de mente, at nu var tiden moden til social revolution. Reformerne blev dog ikke gennemført og ej heller revolutionen, inden et oprør brød ud sydfra.

Teksten er udarbejdet af Venstresocialisterne.dk