Købe
eller bygge selv
Det er almindeligt kendt
at der i de sidste årtier, har været et massivt byggeboom på Costa del Sol.I
begyndelsen var de Spanske myndigheder slet ikke gearet hertil, men haltede
efter byggeriet med hensyn til kvalitetskrav med videre.Boomet har trukket
bygherrer af mange forskellige nationaliteter, og moralske støbninger til
kysten.
Med
det resultat at kvaliteten kan være meget svingende. Sammenholdt med det faktum
at den Spanske byggekvalitet i sig selv, er ringere jo længere tilbage i tiden
man går. Kan man bestemt fristes til at bygge selv.Det skal for en ordens skyld
nævnes at E.U harmoniseringen, har medført fornyede krav på byggeområdet.
Men først på byggetilladelser søgt efter 6/5 2000, se i øvrigt under
afsnittet Specielt ved nybyggeri.
Der
er ikke noget i vejen for at man er sin egen bygherre, men det foreslås at man
søger den nødvendige professionelle hjælp og rådgivning. Ydermere er det en
god ide at ansætte en lokal entreprenør, typisk en muremester til at forestå
byggeriet. I den forbindelse er det meget vigtigt hvem man vælger.
Køb
af grund
Går
man med drømmen om at bygge ejet hus, er der i forbindelse med køb af grund en
række ting man skal sikre sig. Først og fremmest grundens beliggenhed og
karakter. Grænser grunden op til højere liggende arealer, bør man tænke på
hvad der sker når det regner, i forhold til husets placering. Er der store træer
på grunden, skal man spørge om lov for at fælde dem. Det er ikke sikkert man
får lov, da træer af en vis størrelse generelt er fredede.
Bebyggelsesgrad
Hvilken
status har det område hvor man vil købe grund . Er det Urbanisationsområde,
med en for området allerede defineret beskrivelse for bebyggelsesgrad og form.
Er
det Zona rustica med en betydeligt mindre bebyggelsesgrad pr. m2 end i
urbanisations område. Eller er det agrarzone, hvor kommunen tager stilling fra
sag til sag, og hvor landbrugskommission og Miljøministeriet også skal spørges
om lov.
Forsyningssituation
Er
der el, vand og telefon i området, og hvis det er tilfældet er det allerede
lagt ind til grunden. Hvad med kloakering og vejsystem, betales det af kommunen
eller hører det under grundejerforeningen da det betragtes som privat vej. Må
der overhovedet bygges.
Mange
af de nødvendige oplysninger kan findes på det Rådhus/Ayuntamiento jorden er
tilknyttet, som oftest forbundet med en relativ lav afgift for diverse
oplysninger. Hvordan ser by/landplanlægningen ud for området.
pilotering
En
sidste ting man skal være opmærksom på om er i orden, er grundens
beskaffenhed hvad angår pilotering til fundament. Er der for eksempel kørt en
del jord på grunden for at hæve den i forhold til udsigt eller grundvand.
Er
der en minimumsperiode på to år før det bliver betragtet som fast grund, og
byggetilladelse gives. I det hele taget kan grundens
hældningsgrad og almene
beskaffenhed, give anledning til overraskelser med hensyn til prisen på husets
fundament.
Arkitekt
Når
man har fået sin grund og skal til at søge om byggetilladelse, skal der
involveres en Arkitekt. Reglerne er
sådan at det er arkitekten der skal stå som ansvarlig for at byggeriet lever
op til kravene fra kommunen, hvad angår kvalitet og sikkerhed. Man vil derfor
opleve at honorar til arkitekten i Spanien er betragteligt. Men han skal så også komme i forskellige faser af byggeriet
og godkende, at tingene er som de skal være.
Byggeteknisk
forvaltning/Urbanismo
Herefter
skal man op på urbanismo kontoret/byggeteknisk forvaltning. Det ligger på rådhuset
over hele spanien, og så venter man på de godkender. Det kan gå hurtigt, tage
lidt tid eller der kan gå meget længe.
IVA
og ITP
En
sidste ting man skal vide er, at huset når det står færdigt, påføres IVA/moms
i stedet for ITP, som ved genhandel.
Det
er enten 7 eller 16 %, og er ikke nemt at give en generel regel for. Men er det
til eksempel byggeri hvor boligministeriet har tilbudt gunstige lån, indebærer
det typisk at notaren tager 7 %.
Modsat
skal man så ikke betale de 6 % i ITP når notaren skødeskriver, men nøjes med
1/2 %. Så man ender som regel på 7,5 %, modsat de 6 % ved almindelig
hushandel.