Spaniens problemer fortsatte ind i starten af det 20. århundrede. I 1923, hvor landet var på randen af borgerkrig, udnævnte Miguel Primo de Rivera sig selv til militærdiktator, og han regerede frem til 1930. 

I 1931 flygtede Alfonso XIII ud af landet, og den Anden Republik blev udråbt, men den blev hurtigt offer for oprør. 

Ved valget i 1936 var landet splittet i to med den republikanske regering og dens fortalere på den ene side (en uvirkelig blanding af kommunister, socialister og anarkister, der ønskede demokrati, et mere lige samfund og mindre magt til kirken) og på den anden side oppositionen; nationalisterne (en højreorienteret sammenslutning af hæren, kirken, monarkiet og det fascistiske Falange Parti).