Det kan næppe helt udelukkes at mindre vikingehorder har søgt ned til Spanien og Middelhavet allerede omkring år 800, men her er kildematerialet så tilpas mangelfuldt og usikkert at man bør holde fast ved, at det første Spanien-tog blev gennemført i 844-845. Den store flåde på 54 skibe angreb både i det kristne Nordvestspanien (Guijón og La Coruña), det muslimske Spanien - al-Andalus (Lisboa, Cádiz og Sevilla) og i det nordvestlige Marokko (Arzilla).

Af de nævnte angreb er det, det store på Sevilla, som har sat de dybeste spor. Byen og egnen omkring blev indtaget og plyndret, og et større antal muslimer blev taget til fange. Sandsynligvis har vikingerne ført nogle af dem med sig som slaver, men de fleste blev ganske sikkert løskøbt mod guld, arabiske sølvmynter og andre typer luksusvarer.

Deres plyndringsfremstød i Sevilla-regionen varede i 42 dage. Og det var først da emir Abd al-Rahman II fik mobiliseret grænsehærene fra nord, at han formåede at påføre vikingerne det afgørende nederlag. Men vikingernes tab har næppe været så katastrofalt, som det man hidtil har antaget. Man mener, at vikingerne mistede 500 mand og 4 skibe. Vikingehæren som oprindelig bestod af 2000 mand (35-40 per skib), blev således kun reduceret med en fjerdedel.

Angrebet på Sevilla i 844 førte efter alt at dømme til, at al-Andalus blev militært konsolideret. Vikingetrusselen fik emiren til at opbygge et velorganiseret kystforsvar og en egen flådebase i Sevilla. Den nye flåde skulle få stor forsvarsmæssig betydning ved senere vikingeangreb og for muslimernes erhvervelse af det sømilitære og økonomiske overherredømme i det vestlige middelhav.

I denne forbindelse er det ikke urimelig at antage, at emirens nye skib blev bygget efter vikingemodeller. Det er tydelig at muslimerne har ladet sig imponere af vikingeskibene, og det ville ha vært i samsvar med deres pragmatiske og åbne holdning til fremmede folk og ny kundskab, eftersom de havde rekrutteret skibsbyggere og roere fra den genblevne vikingekoloni .

For vikingerne har mødet med muslimerne i Spanien bragt nyttige erfaringer om de geografiske og kulturelle forhold - viden som de ganske sikkert har bragt videre, og som har sporet deres fjender til at organisere nye flådetogter til dette sagaens Serkland. Foruden udsigterne til koster som sølvmynter, silke og andre luksusvarer, fik vikingerne kendskab til, at al-Andalus var at udvikle sig til det største slavemarkedet i Europa.