Areal: Det samlede areal i alle syv baskiske provinser er 20,571 km². Naffaroa udgør halvdelen af Baskerlandets areal. Araba, Bizkaia, and Gipuzkoa, udgør fra 10% til 15% af det totale Baskiske territorium; og Lapurdi, Behe-Nafarroa, and Zuberoa hver 4% til 6%.

Folket: Der bor knapt 3 millioner indbyggere i Baskerlandet. Baskerne er et af de ældste folk i Europa. Baskerne har oprindeligt levet i hele området mellem de to floder Garonne og Ebro. F.eks. stammer navnet på den franske provins «Gasgogne» fra en afledning af «Baskien», og Bordeaux er også et gammelt baskisk bynavn.

Sprog: Ca. 30 % af befolkningen i Baskerlandet taler baskisk. Størst udbredelse findes i den franske del, og i visse byer i det nordlige Baskerland i den spanske del. En stadig stigende procentdel taler baskisk. Det sker som følge af, at ungdommen læres baskisk, både indenfor og udenfor skolen, og at en stor del af de voksne deltager i aftenundervisning. Under Francodiktaturet i Spanien var baskisk forbudt, hvilket førte til en vis tilbagegang for sproget under det 40 år lange diktatur.

Baskisk - som på baskisk hedder «Euskara» - havde oprindeligt en større udbredelse. Sproget taltes vest for Santander, helt til Burgos og helt op til Bordeaux, samt ind i Aragonien. Euskara er ikke et indo-europæisk sprog, og er det ældste sprog i Europa. Man går ud fra, at det er det oprindelige sprog på den Iberiske halvø. Baskisk er opdelt i en række dialekter, som i dag bliver samlet omkring en fælles retskrivning.

Politiske partier: Det Baskiske Nationalistparti (PNV), har regeringsmagten. Herri Batasuna (HB).

Sociale organisationer: Arbejdernes Landsorganisation (LAB). Den nationalistiske Ungdomsbevægelse (Jarai). Den baskiske Befrielsesbevægelse (ETA).

Officielt navn: Euskal Herria

Administrativ inddeling: Baskerlandet består af i alt 6 provinser. I den sydlige del («Hegoalde»), som hører under den spanske stat, ligger Bizkaia, Gipuzkoa og Araba samt Nafarroa , som også strækker sig ind på fransk territorium, hvor der yderligere ligger Lapurdi og Zuberoa. Den del af Naffaroa der ligger i denne nordlige del («Iparralde») går under betegnelsen «Behe-Naffaroa».

Hegoalde er af den spanske stat blevet delt i to: Den ene del Nafarroa (Navarra) har Iruña (Pamplona) som hovedstad og udgør en almindelig provins i Spanien.. Den anden del består af de resterende tre baskiske provinser Bizkaia, Gipuzkoa og Araba og har Gasteiz (Vitoria) som hovedstad. De 3 baskiske provinser kaldes på spansk «El Pais Vasco» eller «Las Vascongadas» (de baskiske provinser).

Iparralde udgør ikke en selvstændig del inden for den Franske stat, men udgør ca. en tredjedel af departementet «Pyreneés Atlantiques». Baskerlandet er således delt i tre dele: Den ene på den franske side, og to på den spanske side.

Hovedstad: Største by er industribyen Bilbo, der med forstæder i alt har knap en million indbyggere. Den administrative hovedstad er Gazteiz (Vitoria).

Regering: De to dele på den spanske stats side har et lokalparlament og provinsparlament beliggende i hovedstæderne: Gasteiz og Iruñea. Her har lokalparlamentet i Vascongadas de videste beføjelser - dog indenfor de snævre rammer af den spanske stat. Iparralde har ingen egentlige beføjelser, da delen ikke engang er et departement.

Erhverv: Baskerlandet var centrum for industrialiseringen af den spanske stat i slutningen af 1800-tallet. Det var primært stål- og kemiindustrien, der var de bærende sektorer, og som stadig er vigtige erhverv i specielt Biscaia og Gipuzkoa. Endvidere har der i endnu længere tid været fiskeri - udgået fra de baskiske byer ved kysten til Biscayabugten. Araba og Naffaroa har med deres noget varmere klima en del landbrugsproduktion af vin, oliven, kartofler og korn. Siden krisens start i 70'erne har Baskerlandet været ramt af en markant arbejdsløshed på 25 % - og op til 50 % ungdomsarbejdsløshed. Op gennem 80’erne og starten og 90’erne har man kunnet tale om en egentlig afindustrialisering af Baskerlandet, fordi specielt sværindustrien i Baskerlandet er blevet ramt. I Iparrralde udgør turisme, landbrug og fiskeri de vigtigste erhverv.