Organisationen blev grundlagt i 1959 under Franco-regimet af en gruppe folk, der forlod Det Baskiske Nationalist Parti (PNV). De var utilfredse med partiets passive politik overfor spørgsmålet om Baskerlandets selvstændighed.

Dømt til døden

I begyndelsen var det især en kamp for baskisk kultur og sprog, der var højt prioriteret hos ETA. Franco havde forbudt det baskiske sprog, så for at bevare det i befolkningens bevidsthed, var ETA med til at oprette skoler og udgive undergrundsblade på baskisk.

De sidste 40 år har budt på en lang optrapning af terrorabgreb og bombeattentater. Til at begynde med virkede ETA mest af alt som en uorganiseret modstandsgruppe. De første væbnede aktion fandt sted i 1959, og udmøntede sig i små eksplosioner i Bilbao Gasteiz og Santander. Alene i år 2000 har ETA dræbt over 20 mennesker.

Organisationen formulerede i slutningen af tresserne en målsætning, der er socialistisk såvel som antiimperialistisk. Samtidig vinder ETA opbakning i befolkningen. Det sker i sær i forbindelse med Burgosprocessen, hvor seks medlemmer af ETAs ledelse dømmes til døden. under retssagen iværksætter baskerne en generalstrejke, og protestdemonstrationer spreder sig til hele Spanien. Det ender med, at dødsdommene bliver omstødt, og ændret til livstid.

I 1973 likviderer ETA Francos udpegede efterfølger, Carrero Blanco, og går herefter i spidsen for kampen mod Franco. ETA er med til at danne et netværk af spanske politiske organisationer, der samler fag-, kvinde- og ungdomsbevægelser, og får udarbejdet en samlet koordinering i kampen mod regimet.

Franco dør i 1975, og Kong Juan Carlos begynder en demokratiseringproces af Spanien. Det medfører dog ikke den baskiske uafhængighed, som ETA havde håbet på, så organisationen fortsætter sin væbnede kamp for frihed.

Optrapning af terror

I de følgende år, op til slutningen af firserne, retter ETA primært deres angreb mod militære mål, men står også bag enkelte og meget kritiserede attentater mod civilbefolkningen. Et af dem var en bombesprængning i et supermarked i Barcelona, hvor 19 mennesker mistede livet. Og selvom ETA erkendte, at der var sket en fejltagelse, mistede organisationen den opbakning, der ellers var i befolkningen.

I 1996 kom Spaniens nuværende ministerpræsident, den konservative José Maria Aznar, til magten. Det betød en optrapning af ETA aktioner, der nu blev rettet mod regeringspartiets medlemmer. I 1997 henrettede organisationen et konservativt byrådsmedlem fra Baskerlandet fordi regeringen nægtede at udveksle ham med en baskisk fange. Det udløste utallige demonstrationer i hele Spanien, og opbakningen blev til at overse. Man regner med at op til seks millioner går på barrikaderne og demonstrerer mod ETA.

ETA fortsætter sin væbnede kamp for Baskerlandets uafhængighed. Der har flere gange været lagt op til våbenhvile og fred, men det er endnu ikke lykkedes at få en aftale i stand, som parterne har kunnet overholde. I september 1998 erklærede ETA våbenhvile, men da forhandlingerne med regeringen brød sammen i august året efter brød den væbnede kamp ud igen. Siden da er ETA ikke kommet nærmere sit mål. Regeringen og organisationen står stejlt overfor hinanden, og nægter at gøre indrømmelser. Kampen og drabene er blevet optrappet, hvilket mordet på Spaniens tidligere sundhedsminister, Ernest Lluch, vidner om.

Han blev dræbt på 25 års dagen for demokratiets og monarkiets indførelse i Spanien.

Teksten er udarbejdet af Venstresocialisterne.dk