Under den spanske republik, efter Primo de Riveras afgang i 1930, får tankerne om selvstændighed atter vind i sejlene. Den 15. juni 1931 mødes borgmestre fra alle kommuner i det sydlige Baskerland i byen Estella for at diskutere et forslag til en næsten helt uafhængig stat bestående af alle fire provinser. Borgmestrene tilslutter sig dette projekt med 427 ud af 528. Dette er senere blevet kendt som Estella Erklæringen. Men PSOE, som er det største parti i Spanien, anerkender ikke projektet. De holder fast ved at bevare Spaniens enhed.

PNV står på dette tidspunkt stærkt, og en ny ledelse gør sig fri af de ultrareaktionære og racistiske indslag, som tidligere havde belastet den baskiske nationalisme. På den første Aberri Eguna - den baskiske nationaldag som partiet fejrede i 1932 - kunne de samle 65.000 demonstrerende i Bilbo. PNV søger samtidigt at slække på kravene for at kunne nå frem til et kompromis, der kunne udløse resultater. Allerede på dette tidspunkt sker der derfor en afspaltning fra PNV og organisationen ANV (Baskisk National Aktion) dannes i utilfredshed med PNV's manglende sociale engagement, stærkt religiøse karakter og kompromissøgende politik. ANV’s dannelse var det første skridt i retning af en bevægelse, som forener den sociale og den nationale kamp.