De unges kritik af PNV´s handlingslammelse førte til en sprængning af ungdomsforbundet Eusko Gastedi (Baskisk Ungdom) og den 31. juli 1959 dannedes organisationen ETA - Euskadi Ta Askatasuna, (Baskerland og frihed). 

ETA hentede i første omgang sin inspiration fra tidligere koloniers befrielseskampe. ETA's aktiviteter var i begyndelsen ikke udpræget væbnede, men bestod f.eks. i agitation og faglig kamp gennem det kommunistisk dominerede «Comisiones Obreras» (CCOO, Arbejder Kommissionerne). Der forekom også enkelte væbnede aktioner, men det lykkedes først fra omkring 1967 at igangsætte en egentlig væbnet kamp. 

Det var også på dette tidspunkt, at ETA vandt stor opbakning, der bl.a. kom til udtryk ved store mindedemonstrationer, hvor man hædrede ETA's første martyr Txabi Etxebarrieta, som faldt for civilgardens kugler den 7. juni 1968. Det var også på dette tidspunkt, at ETA blev udviklet til en egentlig revolutionær socialistisk bevægelse. 

I 1969 lykkedes det for det spanske politi at pågribe de fleste medlemmer i ETA's ledelse. I slutningen af 1970 besluttede regimet at stille ETA-aktivisterne for en krigsret i Burgos. Burgosprocessen satte atter ETA i begivenhedernes centrum. Dommene med 6 dødsstraffe og tilsammen 700 års fængsel udløste den største protestbevægelse i Spanien siden borgerkrigen. 

Franco blev i sidste ende nødt til at benåde de dødsdømte baskere. ETA fik atter vind i sejlene, og dens offensiv kulminerede med mordet på regeringschef Luis Carrero Blanco den 20. december 1973. Carrero Blanco som var udset til at være Franco's efterfølger blev dræbt af en enorm sprængladning. Bomben var placeret i en tunnel gravet ind under det sted, han ville parkere da han skulle til julemesse. Eksplosionen var så kraftig, at bilen blev kastet over på den anden side af kirken, og Francos efterfølger var dræbt på stedet. Drabet på Blanco var en betingelse for overgangen til demokrati få år senere, da Franco døde.

I foråret 1975 intensiverede den spanske stat repressionen, 154 baskiske politiske fanger indledte en sultestrejke, og over 200.000 arbejdere blev mobiliseret i generalstrejke i Baskerlandet. For at koordinere de mange kampe dannedes KAS (Koordinadora Abezale Sozialista) - Patriotisk Socialistisk Koordination. 

Franco døde i 1975, og Kong Juan Carlos blev indsat som hans efterfølger, men han valgte at sætte gang i en demokratiseringsproces. Efter forhandlinger blev der udarbejdet et forslag til en ny forfatning: Spanien bliver omdannet til et parlamentarisk monarki - altså ingen tilbagevenden til republikken. De tre baskiske provinser, kaldet Vascongadas: Bizkaia, Araba og Gipuzkoa får en form for begrænset autonomi, mens Naffaroa ikke kommer med. 

Samtidigt baseres forfatningen på den spanske nations udelelighed og med militæret som garant. Dermed levnes der ikke legale muligheder for baskere eller andre for at opnå selvstændighed. I 1978 sættes den nye forfatning til afstemning. 

Samme år dannes Herri Batasuna (folkets enhed), som opfordrer til at undlade at stemme og fortsætte kampen for et frit Baskerland. I den øvrige del af den spanske stat vedtages den med stort flertal og stor valgdeltagelse, mens de fleste i Baskerlandet undlader, stemmer blankt eller stemmer nej. blandt det samlede antal vælgere stemmer kun 34,6 % ja i Baskerlandet.

Efter vedtagelsen af den nye forfatning gennemføres der ikke noget opgør med Francotidens administration, retssystem, militær eller politi. Det spanske politi og militær forbliver i Baskerlandet, og den politiske og væbnede konflikt fortsætter.

I 1982 kommer det Spanske Socialistiske Arbejder Parti, PSOE til magten i Spanien. I perioden herefter skærper den spanske stat angrebene på den baskiske befrielsesbevægelse. Det sker med gennemførslen af ZEN-planen (særlige nordlige zone), hvor man indfører en form for undtagelsestilstand: Ytrings- og forsamlingsfriheden kan begrænses af myndighederne, anholdte under anklage for kontakt med ETA kan tilbageholdes i 5 dage uden dommer og advokat. Alle former for kontakt til og samarbejde med ETA forbydes ved lov og straffes meget hårdt. Samtidigt oprettes GAL, hvis dødspatruljer frem til 1987 dræber 27 formodede ETA medlemmer. Medlemmer af det spanske politi står bag terrororganisationen, og alt tyder på at det er sket på ordre fra indenrigsministeriet - muligvis med den daværende premierminister Felipe Gonzales' vidende.

Igen i 1986 viser Baskerne deres modstand. Ved en folkeafstemning om Spaniens medlemsskab af NATO er der 62,8 % nej-stemmer blandt de afgivne stemmer i Baskerlandet, mens der i resten af den spanske stat er et flertal for NATO. Dette faktum ændrer naturligvis ikke på det spanske militærs tilstedeværelse i Baskerlandet, eller på at baserne i Baskerlandet indgår i NATO´s styrker.

I perioden frem til i dag forsætter ETA den væbnede kamp med sabotage, bombesprængninger og bortførelser. ETA vil ikke stoppe den væbnede kamp før den spanske stat vil forhandle om Baskerlandets fremtid. Men samtidig er ETA også gået ind i enkeltsager, og har med sine aktioner været med til sammen med de folkelige bevægelser at forhindre f.eks. atomkraftværker i Baskerlandet og et motorvejsbyggeri i en fredet dal. Herri Batasuna har samtidigt bevaret en opbakning på omkring 15% af stemmerne. Herri Batasuna står fast på, at der ikke bliver fred mellem baskerne og den spanske stat, før den spanske regering sætter sig til forhandlingsbordet, og giver Baskerlandet lov til at bestemme selv.

Teksten er udarbejdet af Venstresocialisterne.dk