Gennem tiden har baskerne været underlagt og tvunget tilbage af mange forskellige folkeslag: Romerne, kelterne, germanske stammer og maurerne. Fra omkring det 9. århundrede opstår kongeriget «Naffaroa» (Navarra) Det eksisterer i forskellige former frem til år 1512, hvor Naffaroa erobres af «Kastilien» - som senere er med til at samle «Spanien». Naffaroa omfattede dog ikke hele Baskerlandet. I dag er den baskiske provins Navarra delt mellem Spanien og Frankrig. I 1659 underskrev Spanien og Frankrig «Pyrenæerfreden», som fastlagde at Bidasoafloden og Pyrenæerne skulle udgøre grænsen mellem de to lande. Dermed skabtes den endelige deling af Baskerlandet, som hersker endnu i dag.

I slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet er Baskerlandet rammen om en stor del af Spaniens tidlige industrialisering. Jernmalmminerne i området omkring Bilbo (Bilbao) sætter gang i en voldsom industriel vækst. Området tiltrækker mange immigrantarbejdere fra resten af den spanske stat. Der sker en løbende skærpelse af konflikten mellem arbejdere og kapital og området kommer til at udgøre den «spanske» arbejderbevægelses vugge. Det er her organisationer som Det Spanske Socialistiske Arbejder Parti (PSOE), Det Spanske Kommunist Parti (PCE) og fagbevægelsen UGT tager sit udspring i kvartererne med immigrantarbejdere.

Teksten er udarbejdet af Venstresocialisterne.dk