I følge Louise L. Hay’ s bog
er årsagen til åreknuder, at man står i en situation, man hader og føler sig
modløs og overarbejdet. I det etablerede system siges, at åreknuder ofte er
familiært betinget, men da ingen i min familie lider af ovennævnte skavank,
var Louise Hay’ s bedømmelse nok ikke helt forkert, da jeg i en alder af 22
år var gravid for anden gang. Meget kort tid efter mit første barns fødsel,
viste mine første åreknuder sig under graviditeten.
Hele verden forekom overvældende
som uerfaren mor og degnekone i et lille landsbysamfund i et kæmpe hus med en
ligeså kæmpe have og en mand, der som forventet på landet, altid arbejdede.
Efter en mislykket operation af åreknuderne, hvor resultatet bare blev et endnu
tykkere ben, bestemte jeg mig til, at ingen mere skulle røre mine ben. Nu hvor
sommertiden nærmer sig med bare ben og sandaler, ville jeg have ønsket, at jeg
den gang havde vidst noget om, hvordan jeg selv kunne have hjulpet og forebygget
disse kredsløbsproblemer. Nu kan jeg til gengæld give min opsummerede viden og
erfaring videre, og håbe det kan være til inspiration for nogen.
Åreknuder er et resultat af et
øget venetryk, og ses som udvidelse på venerne, dvs. de årer der fører
blodet tilbage til hjertet. De findes typisk på benene oftest nedadtil, hvor
blodkarrene ses forstørrede og snoede under hudens overflade. Åreknuderne
findes som regel på begge ben, og er ofte en lidelse hos frisører,
ekspedienter med langvarigt stillestående arbejde, men også forstoppelse og
graviditet kan være en årsag. Oftest rammes kvinder.
Symptomer viser sig ofte som trætte
tunge ben især ved gang og lang tids ståen. Ofte følges åreknuderne af
smerte, lægkramper, ømme og hævede ankler. Der kan komme sår, der har svært
ved at læges.
Hjælp til
selvhjælp og forebyggelse
Kosten må være sund, alsidig,
vitamin- og mineralrig. Spis godt med fisk, rå grønsager og frisk frugt. Det
er vigtigt med mange fibre, så forstoppelse undgås. Undgå for meget kød,
salt, fast food sukker, is, ost, peanuts, tobak og alkohol. Stå ikke forlænge
af gangen og brug sko med en hæl på højst 2-3 cm.
Brug løst tøj for ikke at påvirke
kredsløbet. Mange kvinder er glade for støttestrømper som modvirker venernes
udvidelse og ophobninger. Scholl har nogle dejlige støttestrømper, der fuldstændig
ligner almindelige strømper.
Er du nødt til at stå op hele
dagen, så tag hvilepauser så tit som muligt, hvor du lægger benene op på en
skammel eller lign. Tøm evt. årerne ved let at stryge hen over dem med hånden,
nedefra og op. Skal du stå, så flyt vægten fra ben til ben. Sid aldrig med
krydsede ben, og sørg for at dine fødder kan nå helt ned til jorden, når du
sidder på en stol. Få rigelig motion f.eks. styrker cykling og gang kredsløbet.
Undgå overvægt.
Af kosttilskud anbefales Padma
28, ekstra vitamin C og E. Af E vitaminerne kan det ofte være godt at gå op
til 1.000 i.e. Det forbedre cirkulationen og letter betydeligt tyngdefølelsen i
benene. En dejlig creme er en Revena creme, der er specielt lavet til tunge og
trætte ben.
"Blodet er en sælsom
saft"
Goethe i Faust
Udarbejdet
i samarbejde med Anni Lind, Anni's VitalShop, Fuengirola