Alle taler om stress. I radio, TV, aviser, tidsskrifter, mennesker imellem tales der om stress, og hvor stresset man er, og hvordan man bedst klarer stress. Hvad er stress egentligt?

I helbredsmæssige sammenhæng står ordet stress for det pres eller de kræfter et menneske udsættes for og som kan føre til bristepunktet f.eks. nervesammenbrud eller blodprop i hjertet. Egentlig er ordet stress lidt uheldigt, for det kan ikke undgås, at vi her i livet til tider sættes under pres eller stress. Bare det pludselig at skulle være praktisk og slå et søm i væggen det rigtige sted eller holde en uvant undervisning er en udfordring for mig så må jeg mobilisere energi og gøre mig anstrengelse. Stress behøver ikke at være forbundet med negative eller ubehagelige følelser. Tværtimod udfordringer og stress kan være med til at gøre livet spændende og stimulerende. Uden et vist mål af udfordring eller stress ville livet være en kedelig og meget lidt stimulerende oplevelse. Stress kan animere til personlig udvikling og være en nødvendig del af livet. En række undersøgelser viser at stress kan have en positiv effekt på vores fysiske og åndelige sundhed. På den anden side kan for meget spænding eller stress have en negativ påvirkning.

2 faktorer er overordentlig væsentlige for hvordan stress reaktion påvirker os.

1. Reaktionens styrke
2. Reaktionens varighed

Et af de vigtigste symptomer på kronisk højt stressniveau er en kronisk forøgelse af muskelspændinger. Ofte får vi ondt i ryggen eller hovedet, eller vågner om morgnen med ømme spændte lægmuskler. Andre symptomer kan være mavebesvær, anspændte kæbemuskler, overvældende træthed, tab af selvfølelse - udbrændthed, tænderskæren om natten. Man kan føle en trang fornemmelse i brystet og føle hjertes springer et slag over. En stor kronisk stress reaktion kan endda give en afslutning f.eks. blodprop, hjertesvigt, hjerneblødning og nyresvigt.

Har du i en længere periode været under stress kan et hvert nyt lille problem få dig til at "gå op i en spids" og så bliver der produceret de såkaldte "stresshormoner." Disse stoffer får os til at fungere dårligere under kronisk højt stressniveau. Vi husker dårligere, har sværere ved at koncentrerer os, bliver let i dårligt humør, små irritationer får os til at miste ligevægten. Vi bliver hurtigere vrede og aggressive, eller giver os til at græde, eller flygte ved at trække os tilbage.

Der er flere muligheder, hvor vi selv kan gøre en del for at afhjælpe en stress reaktion, begrænse dens negative virkninger og reducere kronisk stress: Kost, motion, meditation, "at være åben", evt. terapi. Jo bedre form man er i fysisk og psykisk, jo hurtigere rehabiliterer man sig efter en stress reaktion.

Meditation i relation til stress har været genstand for forskning, og det viser sig, at folk der mediterer hurtigere vænner sig til stress og rehabiliterer hurtigere efter en stress reaktion.

Motion er vigtig for at få brændt stresshormonerne af. Motion skal gøres, så den er en fornøjelse for dig, ellers er det også en stressstimuli.

Vedr. kosten må den være så let fordøjelig med så høj kvalitet og høj indhold af vitaminer og mineraler. Hovedvægten skal lægges på grøntsager, især de grønbladede, samt kornprodukter i form af grød og brød, avocado og lidt frugt samt lidt olivenolie. Gerne fede fisk og lam. Hyppige små måltider hvor mellemmåltiderne indeholder et blodsukkerstabiliserende element. Af kosttilskud i forbindelse med stress anbefales vitamin C, en multi B evt. med supplement af B5(pantotensyre) der specielt er et antistress vitamin, der går ind og hjælper binyrerne. Sibirsk ginseng hjælper den fysiske og psykiske træthed samt calcium og magnesium, der hjælper de nervøse og spændte muskler.

Udarbejdet i samarbejde med Anni Lind, Anni's VitalShop, Fuengirola