1. Kronisk leddegigt.
2. Slidgigt.
3. Urinsyregigt.

De 2 førstnævnte er de almindeligste.

Kroniske leddegigt
rammer som navnet siger primært leddene. Foruden leddene kan den også ramme andre organsystemer f.eks. muskler, øjne, hud, hjerte og lunger. Det er en ganske hyppig lidelse, idet ca. 1% af befolkningen får sygdomme, så det er en lidelse, der sluger vældige pengesummer. Den rammer især yngre og midaldrende. Den præcise årsag til leddegigt er ukendt, men kendsgerningerne viser, at der er en vis arvelig disponering. En faktor synes også at være udløst af en virus infektion, og det har vist sig at sygdommen har det med at bryde ud efter en periode med psykisk eller fysisk belastning, bl.a. viser det sig, at stress har en negativ virkning på forløbet. En anden teori er at immunforsvaret danner antistoffer, der kan være rettet mod kroppens eget væv bl.a. leddene. Allergi forekommer ofte i forbindelse med sygdommen, der er hyppigst blandt kvinder. Sygdommen kan udvikle sig således, at leddets brusk fuldstændig ødelægges og led kan blive fuldstændig stive.

Symptomer
kan være vidt forskellige fra person til person. Før de egentlige ledsmerter kommer der nogle almene symptomer listende som træthed, appetitløshed og muskelsmerter. Anfaldet kan også starte med høj feber og påvirke almentilstanden. Hver 5. person får kun et enkelt anfald, men hovedparten følger et forløb med skiftevis gode og dårlige perioder. De tidligste ledsymptomer viser sig som morgenstivhed og smerte ved bevægelse. I akutte anfaldsperioder hæver leddene, bliver varme røde og smertefulde. De hyppigst angrebne led er hænder, håndled og fødder. Oftest angribes et enkelt led eller flere af de små led. Tit ses der blodmangel, let feber og hævede lymfeknuder. Der kan komme øjensymptomer i form af regnbuehindebetændelse.

Selvhjælp
Det er vigtigt at få stillet en korrekt diagnose af lægen, derefter kan du gå i gang med at hjælpe dig selv. Kosten menes at have stor betydning, så lev med en god diæt. I diæten må du spise færre mejeriprodukter, undgå rødt kød, spis i det hele taget så lidt kød som muligt. Udelad kaffe og te samt meget varmt og koldt mad. Udeluk endvidere hvidt mel eller produkter deraf (pasta). Undgå sure fødevarer derunder tomater og citrusfrugter og drik en masse grøntsagssafter med bl.a. selleri, gulerod og rødbede. Biottasafterne fra Vogel er økologiske og smager dejligt og kan fortyndes efter behag. Der er mange, der vender friske og belivede hjem fra forskellige kurcentre med forskellige bade og pakninger. Det kan ligeledes være godt at få vejledning om egnede vitaminer og mineraler, især skal nævnes alle B-C-E-vitaminerne samt zink, silicium, calcium og selen.

Arnica er et særdeles middel til udvortes brug mod smertende led og muskler. Smør uden at massere. Huden må ikke have åbne sår eller blister. Af urtemedicin er Djævleklo den traditionelle men ingefær har også vist sig at være god. Konstant indtagelse af ingefær kan under tiden kontrollere samtlige symptomer. Sidste nye skud på stammen er Zinax, der er en såkaldt HMP ingefær, fra et bestemt område i Kina, der er særligt velegnede til gigt. Hvis du er glad for urtete, så vær i gigtsammenhænge især opmærksom på padderokke, brændenælde, røllike, løvetand, djævleklo og blåbær.

En særlig aminosyre L-Fenylalanin har vist sig enestående i behandlingen af kroniske smerter. Du kan forsøge med maximalt 750 mg 3 gange dagligt 15 minutter før maden i 3 uger. Hvis det ikke hjælper, fordobles dosis i 3 uger. Hvis da intet resultat er indstilles behandlingen.

En blid zoneterapi kan være et godt supplement og bringe lindring og bedring.

Udarbejdet i samarbejde med Anni Lind, Anni's VitalShop, Fuengirola