I den tid jeg har beskæftiget
mig med sundhed, har jeg aldrig observeret så mange mennesker med øreproblemer
som nu. Det er, som om et stigende antal også unge mennesker har forskellige
grader af høreproblemer. Doktor Eric Le Page, Australien havde i 1994 en
artikel i The Lancet, hvor han forudså en epidemi af høretab blandt unge. På
baggrund af 6.000 personer fra nyfødte til pensionister skrev han, at unge
menneskers øre aldres 3 gange hurtigere deres forældre.
I den forbindelse tror
jeg, vi skal være opmærksomme på, om de stigende antal høreproblemer også
kan hænge sammen med dårlig livsstil som f.eks. ekstrem langvarig højt støj
niveau, dårlige spise- og drikkevaner.
Tinnitus
er en plagsom lidelse i det
indre øre, hvor man generes af støj i et eller begge ører. Der skelnes mellem
flere typer. En som rammer unge mennesker, der har været udsat for høj eller
stærk lyd, en som skyldes giftpåvirkning f.eks. alkohol og tobak. En som
skyldes infektioner og sygelige tilstande i mellemøret og en sidste, der rammer
ældre med forkalkningssygdomme.
Der er også teorier
fremme om, at nogle tinnitustilfælde skyldes overfølsomhed for Salicylsyre - tænk
i den forbindelse på at megen almindelig mad indeholder salicylater. I nogle
tilfælde kan det derfor være gavnligt at fjerne salicylholdige fødeemner.
Ibuprofen har ligesom forskellige antidepressive midler også været associeret
med tinnitus. Tungmetalforgiftninger f.eks. bly eller aluminium kan måske også
være medvirkende årsager til tinnitus. Tungmetalforgiftning kan konstateres
ved en blodprøve eller en håranalyse.
I nogle tilfælde har
ginkgo biloba tempeltræet vist sig at virke mod øresusen og pludselig høretab
hos ældre. Dertil er det godt at tilføje vitamin C, E, B6, Q10, magnesium,
selen, zink og Omega 6 planteolier. Samtidig med er det vigtigt at slappe af og
undgå stress.
Mellemørebetændelse
Otitis media, der kan være
meget smertefuld, er den mest almindelige lidelse i barnealderen. Der er undersøgelser,
der viser, at ved 3 års alderen har 2/3 af alle børn haft en eller flere
mellemørebetændelser. Børn der har fået modermælk gennem længere tid, er
som regel bedre beskyttet mod mellemørebetændelse. Lidelsen har heldigvis en
tendens til at helbrede sig selv ved 10 års alderen. De høretab, der sædvanligvis
kommer i den forbindelse, er som regel lette og forbigående. Otitis media kan hænge
sammen med en allergi, og når den er behandlet, forsvinder tilfældene også af
mellemørebetændelse. Allergien skyldes oftest komælk, sukker, cola,
citrusfrugter, nødder og æg. Det kan også være overfor salicylater.
Allergien kan også skyldes luftbårne allergener f.eks. husstøv, tobak, røg,
dyrehår og svampesporer.
Polysan G, Mucokehl,
Hepar sulf. og Lachesis er alle nogen af de bedste homeopatiske midler, glem
ikke at putte et fed hvidløg i øret, der skal skiftes hver anden time.
Ørevoks
En anden klage over nedsat hørelse
skyldes ørevoks. Ørevoks er en normal sekretion, som er nødvendig for at
beskytte øret. Pas på ikke at gøre skade på øret ved at forsøge at fjerne
voksen med vatpinde eller lignende. Den bedste måde at fjerne overskydende ørevoks
er blidt at skylde det efter opblødning med naturlige olie f.eks. oliven- eller
mandelolie. Tag nogle få dråber olie i en kop vand der opvarmes til
legemstemperatur, tilsæt et par dråber citron og hæld 3 dråber i øregangen
3 gange dagligt.
Forebyggelse
og selvhjælp
Først og fremmest må du selvfølgelig
være opmærksom på det støjniveau du har omkring dig. Brug høreværn hvis du
arbejder i støjende omgivelser. Lad være med at spille meget høj musik eller
sidde for tæt på højtalerne. Pas også på ved koncerter med høj lydstyrke.
Fedt og kolesterolholdig føde kan medvirke til høj kolesteroltal, der kan nedsætte
iltindholdet og næring til det indre øre. Der er talrige undersøgelser, der
viser, at når fedtindholdet i kosten nedsættes væsentligt kan høretab og
tinnitus sommetider forsvinde.
Det samme gælder, hvis
du spiser for meget sødt, idet binyrerne så er på overarbejde og sammentrækker
blodårerne, hvilket kan have betydning for hørelsen. Nogle undersøgelser
viser, at det i mange tilfælde kan gavne folk med høreproblemer at spise en
kost, der er lav i kulhydrater og rigere på proteiner. Vær også opmærksom på
at undgå tilsætningsstoffet det 3. krydderi (smagsforstærker) E621.
Spændinger i kraniet
og omkring halsen kan også give problemer med hørelsen. Det kan behandles med
afspænding, massage og evt. kiropraktor
Udarbejdet
i samarbejde med Anni Lind, Anni's VitalShop, Fuengirola