I Spanien siger loven at alle som arbejder – absolut alle, skal være dækket af sygesikringen,  Seguridad social. En fuldtidsansat får i relation til sin ansættelseskontrakt det meste af sin  Seguridad social betalt af sin arbejdsgiver.

I januar 1986 blev der ifølge spansk lov fastsat en minimumsløn for ufaglært personale på  Pts. 400 i timen (99 tal).

En ansat skal have 30 dages betalt ferie, hvert år. D.v.s. i juli og december udbetales en ekstra 14-dages løn, som en form for feriegodtgørelse.

En arbejdsgiver har måske lavet en kontrakt med en ansat og ønsker efter kontraktens udløb ikke at forny den, da skal han betale en uges løn for hvert år den afskedigede har arbejdet for ham. Hvis der ikke er nogen kontrakt men kun en mundtlig aftale, siger loven at den har en gyldighed for et år. Efter udgangen af året, eller på et hvilket som helst tidspunkt, kan arbejdsgiveren med 7 dages varsel opsige medarbejderen  og derefter betale de 7 dages løn for hvert år eller del af et år ansættelsen har varet. Ved ansættelse af en ny medarbejder har man en prøvetid på 15  dage. Med hensyn til løn skal der være en lønstigning på 3 % inden for en 3-års periode. Når vi tidligere har nævnt at det er vigtigt at overholde loven og betale Seguridad social for sine ansatte, skyldes det at der er grelle eksempler på efterbetaling af dette. En medarbejder kan efter mange års ansættelse anmelde sin arbejdsgiver og det kan blive dyrt. Ikke nok med det, den afskedigede kan også sagsøge arbejdsgiveren om flere år lønninger, for der findes jo ingen kvitteringer.