En EU-borger, der søger
job kan rejse ind i Spanien uden anden formalitet end sit pas. Man har indtil
man finder arbejde status som turist. En EU-jobsøger bør henvende sig til den
spanske arbejdsformidling, INEM (Instituto Nacional de Empleo), hvor man
bliver registreret som arbejdssøgende, demandante de empleo. Tidsfristen
for ophold uden arbejde er 6 måneder som turist.
Det er ikke nemt at finde
job i Spanien, da der i forvejen er en stor arbejdsløshed.
Såfremt det lykkes at
finde job, skal man for at få arbejds- og opholdstilladelsen, fremvise
arbejdskontrakt og sygesikring, seguridad social, for det spanske politi
og Indenrigsministeriets afdelingskontor
i det amt, hvor man bosætter
sig. Ligeledes forevises ovennævnte papirer også for Arbejdsministeriet, som
rutinemæssigt udsteder og fornyer arbejds- og opholdstilladelse. Man kan også
blive bedt om fremtræde for Det Nationale Politis afdelingskontor, hvilket kun
sker i yderst sjældne tilfælde.
For som EU-borger at opnå
arbejds- og opholdstilladelse, forlanger de spanske myndigheder, sygesikring,
arbejdskontrakt, pas og 4 stk. fotos. Den første arbejdstilladelse vil kun gælde
for 6 måneder; men en fornyelse herefter vil have en gyldighed på 4 år.
Bemærk dig at det er
ulovligt at arbejde i Spanien uden sygesikring, seguridad social.