Såfremt du er EU-borger,
rejser du bare til Spanien som turist, melder dig på arbejdsformidlingen - INEM
– og bliver registreret som arbejdssøgende, på lige fod med en spanier.
Nu starter arbejdet……
du begynder din søgen efter et job. Når du har fundet dig et job, henvender du
dig på politikontoret i afdelingen for udlændinge departemento de
extranjeros og medbringende arbejdskontrakt, pas, helbredspapirer udstedt af
et godkendt lægecenter samt 4 fotos. Her udfylder du ansøgningsskemaet og
venter indtil din ansøgning er godkendt. Sammen med din arbejdstilladelse får
du også tildelt et NIE-nummer (identifikationsnummer for udlændinge), så nu
er du også skattemæssigt registreret. Dernæst er det bydende nødvendigt at
du sørger for at din arbejdsgiver tilmelder dig den spanske sygesikring, da
dette er arbejdsgiverens job og skifter du senere job, skal din nye
arbejdsgiver tilmelde dig igen.
Søger du derimod
arbejdstilladelse som selvstændig, er sagen straks en anden og mere
kompliceret, så forbered dig på en jungle af tilladelser; men har du først fået
din åbningstilladelse får du også din arbejdstilladelse. Som selvstændig
skal du selv tilmelde dig sygesikringen,(seguridad social).
Hvis du ikke er EU-borger,
skal du først søge visa ved det spanske konsulat i dit hjemland. Uden visa får
du ingen mulighed for arbejds- og opholdstilladelse. Foruden et visa skal der
foreligge en ren straffeattest og for en sikkerheds skyld spørg dit konsulat i
dit hjemland om du evt. skal fremvise andre papirer. Alle sådanne papirer skal
være på spansk.
Så snart du er i Spanien,
skal du sørge for en helbredsattest, certificado medico. Næste trin er
at du skal sørge for et registreringscertifikat fra dit hjemlands konsulat i
Spanien.
Til alle div. ansøgninger
bliver der altid afleveret 4 fotos, dog skal du som ikke EU-borger aflevere 5
stk.