|
Skattepligten
omfatter også ikke-residente personer. Hvordan skal det så forstås?
Indkomstskatteloven bestemmer generelt, at al indkomst, der kommer fra
Spanien, også skal beskattes i Spanien - dog med visse undtagelser. Lignende
regler kender vi fra Danmark, hvor man kalder disse indkomster for begrænset
skattepligtige, eller at modtagerne af disse indkomster er ‘begrænset
skattepligtige’. Skattepligten for ikke-residente omfatter indkomster som
arbejdsindkomst, pensioner, aktieudbytter, renteindtægter, indkomst af fast
ejendom, skat af fortjenester ved salg af formuegenstande herunder
specielt ved salg af fast ejendom, når disse indkomster kommer fra et
foretagende i Spanien. Generelt er skattesatsen for de, fleste indkomsttyper
25% af indkomsterne og uden mulighed for fradrag. Skat af fortjeneste ved salg
af formuegenstande, - 'aktier, obligationer
og fast ejendom er for ikke-residente derimod 35% - særlig indkomstskat. Her
har man dog mulighed for nedslag ligesom residente personer. Det følgende vil
være koncentreret om skatteforhold for ikke-residente, som ejer en
fast ejendom i Spanien.
Indkomstsiden:
Mange af disse har konti i spanske banker. Renteindtægter heraf er ikke
skattepligtige til Spanien, når man er EU-borger, som netop er undtaget for
skattepligt heraf.
Tilbage
er det, at disse ikke-residente skal betale indkomstskat af lejeværdien af den
faste ejendom, man ejer i Spanien. Lejeværdien er fastsat til 2% af Valor
Catastral eller anskaffelsesprisen, hvis denne er højere. Man har ikke fradrag
for den betalte ejendomsskat til kommunen. Skatten er så, som fer omtalt, 25%
af denne beregnede indkomst/lejeværdi.
Formuesiden:
Man skal betale formueskat af den formue, man ejer og som befinder sig i
Spanien. Den formue, den ikke-residente skal betale formueskat af, er således:
hus, lejlighed, bankkonto, biler, forsikringer, osv.
Formueskatten
er 0,2% af det første niveau uden mulighed for bundfradrag. Det næste niveau koster 0,3% og det sidste niveau 0,5%. Afleverings- og
betalingsfristen er hele det efterfølgende kalenderår. De ikke-residente, der
ejer mere end en fast ejendom, er pligtige til at have en skatterepræsentant
(resident), til hvem skattevæsenet kan henvende sig. For disse personer gælder
de samme afleveringsfrister som for residente, som er maj-juni måned i det
efterfølgende kalenderår.
|