Reglerne om
arbejdsløshedsforsikring betyder bl.a., at du kan få udbetalt danske dagpenge
op til 3 måneder, mens du søger arbejde i et andet EØS-land. Du har også
mulighed for at overføre dine forsikrings- og arbejdsperioder mellem
EØS-landene for derved at opnå ret til dagpenge m.v.
Før du
rejser:
Når du beslutter dig for
at tage til udlandet for at arbejde eller søge arbejde, skal du henvende dig
til din a-kasse. A-kassen skal tilbyde dig en individuel og personlig vejledningssamtale
om, hvordan du skal forholde dig.
Læs denne pjece grundigt
igennem, inden du rejser, og spørg din a-kasse eller direktoratet, hvis der er
noget, du er i tvivl om.