Det er din a-kasse, der udbetaler efterlønnen eller
overgangsydelsen. Du skal hver 4. eller 5. uge indsende et EØS-ydelseskort.
Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i måneden. Alle på
efterløn eller overgangsydelse skal indsende EØS-ydelseskortet, også dig der er
på den gamle efterlønsordning.
Kortet skal sendes til a-kassen lige efter udløbet
af hver periode. Du kan eventuelt sende kortet pr. fax, så det kommer hurtigere
frem til a-kassen. Du skal dog altid sende det originale kort til a-kassen med
almindelig post.
Efterlønnen eller overgangsydelsen udbetales til
din konto i et pengeinstitut i Danmark eller i et andet EØS-land.
A-kassen trækker normalt skat af efterlønnen eller
overgangsydelsen. Hvis du ikke er skattepligtig i Danmark, skal du skaffe
dokumentation fra skattemyndighederne i Danmark, der bekræfter dette. Når
a-kassen modtager dokumentationen, kan a-kassen lade være med at trække skat.