|
Hvis du får efterløn eller overgangsydelse, kan du
fra 1. juli 2000 opholde dig hvor som helst i EØS-området uden at miste retten
til efterløn eller overgangsydelse. Det gælder hvad enten du vælger at bosætte
dig, arbejde eller blot holde ferie inden for EØS-området.
Der er dog visse ting, du skal være opmærksom på,
hvis du ønsker at bo eller arbejde i et andet EØS-land, mens du får efterløn
eller overgangsydelse.
Du kan også læse om, hvordan du er stillet, hvis
du har et efterlønsbevis og tager bopæl eller arbejde i et andet EØS-land.
I pjecen kan du også læse om, hvilke ting du skal
være opmærksom på, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, og du ønsker
at overgå til efterløn eller at få et efterlønsbevis.
EØS-landene er:
Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island,
Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien,
Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.
Områder,der er en del af EØS-området:
Azorerne, Guadeloupe, Martinique, Madeira, De Canariske Øer, Fransk Guyana, Réunion,
Balearerne (Mallorca, Ibiza), Gibraltar, Ceuta, Melilla, Shetlands-øerne,
Orkney Øerne, Western Isles, Hebriderne, St. Martin, Isle of Wight.
|