Kørekort
Siden
foråret 1997 er der i Danmark indført nye kørekort i kreditkortstørrelse. Disse
kørekort kan kun udstedes i Danmark, men ansøgning om nyt kørekort kan indgives
på konsulatet.
Det
varer ca. 1 måned, før det nye kørekort er færdigt og kan afhentes på
konsulatet.
Det er
nødvendigt med personlig henvendelse på konsulatet, hvor der skal udfyldes 1
ansøgningsskema samt underskrives en blanket (stamkort). Der skal medbringes 1
pasfoto (3,5 x 4,5 i halv profil, dvs. begge øjne samt et øre skal kunne ses). Der
skal desuden medbringes et gyldigt identifikationsdokument: Pas, dåbs-, navne-
eller fødselsattest. Bemærk at hvis cpr. nr. ikke fremgår, så skal der desuden
fremvises dokumentation for dette, fra en anden offentlig myndighed, evt.
sygesikringsbevis.
Pris: se
under ”Konsulatets gebyrer”
Internationalt
kørekort
Som
ovenstående, dog skal der desuden fremvises et gyldigt dansk kørekort, samt
dokumentation for evt. navneændring.
Pris: se
under ”Konsulatets gebyrer”.
Provisorisk
kørekort
Konsulatet
kan udstede et provisorisk kørekort i tilfælde at tab eller tyveri. Det er
nødvendigt med personlig henvendelse på konsulatet. Der skal medbringes 1
pasfoto (3,5 x 4,5 i halv profil, dvs. begge øjne samt et øre skal kunne ses). Desuden
skal gyldigt pas medbringes.