Nerja har på trods af senere års
vokseværk, kun 15.000 indbyggere. Byen er et favorit sted, ikke kun for turister, men også for udlændinge som
vælger at slå sig ned, i denne lille charmerende by. Nerja ligger lige ned til
Middelhavet, for foden af bjergkæden Sierra de Almijara.
Byen har været beboet for 3000
år siden, men selvom at der er fundet rester fra en romersk bebyggelse, var det
maurerne der gav byen sit navn. Man kan også her igen se, at det var maurerne
der byggede den gamle bydel. Den gamle bydel er præget af hvidkalkede huse,
smalle gader og frodige patioer.
I byens centrum finder man
Balcón de Europa, Europas balkon, der er en rund udsigtsterrasse bygget på en
høj klippesats. Stedet var tidligere en fæstning, som udgjorde en vigtig forsvarspost
i kampen mod sørøverne.
Nerjas, og måske også Solkystens
topseværdighed, er Cueva de Nerja. Drypstenshulen, som ligger fire km øst for
Nerja og 51 km øst for Málaga, strækker sig over 800 m, og indeholder verdens
længste drypsten på 70 m.
Det var nogle drenge fra byen
Maro, som i 1959 ved et tilfælde opdagede denne enorme hule. Drengene befandt
sig pludselig i en grotte, hvor intet menneske havde sat sin fod siden
forhistorisk tid. Grotten blev selvfølgelig undersøgt af arkæologer med det
samme, og der blev både fundet knogler, smykker og håndlavede redskaber.
Man fandt ud af, at de ældste
beboere havde været af Cro-Magnon-racen, og at de levede her mellem 100.000 og
40.000 år f.Kr. De har efterladt vægmalerier, som viser jagt på bjerggeder,
rådyr og andre dyr. Grotten blev brugt til begravelsesplads indtil for ca. 3000
år siden, og de menneskeknogler og redskaber som man har fundet, stammer
tilbage til den ældre stenalder og er måske 20.000 år gamle.
Drypstenshulen består af fire
sektioner med hvert sit navn. Den første man kommer igennem hedder Sala del
Belen, Bethlehem-salen.
Den anden sal man kommer igennem
hedder Sala de la Cascada, Vandfaldssalen. Navnet stammer fra, at hulen engang
udgjorde bunden af en sø. I midten kan man se den 20 m lange og 8 m tykke
drypsten. Her er indbygget en scene, hvor der opføres teater, ballet eller
koncerter. Hvert år arrangeres her en stor musik- og balletfestival.
Den næste sal hedder Sala de los
Fantasmas, Spøgelsessalen, som har fået sit navn efter de grønlige klipper.
Den sidste sal man kommer til
hedder Sala del Cataclismo, Katastrofesalen. Det er den mest imponerende sal,
og den indeholder den allerstørste drypsten, der er 49 m høj og har en diameter
på 18 m.
Praktiske oplysninger:
Turistinformation: Puerta
del Mar 2.
Busforbindelse til
Málaga, Cueva de Nerja, Almeria, Frigiliana m.fl.
Campingplads: Nerja
Camping, 4 km øst for stranden.