Alt det du kigger, klikker og hører på når du bruger en browser kaldes World Wide Web (WWW). Inden 1991 var det en meget besværlig opgave at surfe på internettet. Man skulle kunne finde ud af at bruge et hav af forskellige programmer og kommandoer. Hver gang man, for eksempel, skulle downloade noget fra internettet, skulle man vide hvilken computer det lå lagret på, hvordan man kom i kontakt med den og hvilket program man skulle bruge for at hente oplysningerne. Så det var ikke lige noget almindelige mennesker kunne sætte sig ned og gøre.
Det ville en engelsk computerforsker kaldet Tim Bernes-Lee lave om på, han ville have at man skulle kunne sætte sig ned og få informationer fra internettet, uden at skulle bruge avancerede kommandoer og programmer. Han fremviste i 1990 et forslag kaldet World Wide Web (WWW), for Det Europæiske atomforsknings-center (CERN), som han arbejdede for på det tidspunkt. WWW gik ud på at computerne på internettet fik et sprog, så de kunne tale sammen og brugeren skulle kunne klikke sig ind på de forskellige computere på internettet, uden at man behøvede at bruge besværlige kommandoer, simpelt og let. Dette sprog kom til at hede HyperText Markup Language (HTML) og er det sprog man bruger når man laver hjemmesider. HTML er et slags programmeringssprog, men det er så enkelt, at alle kan lære det på forholdsvis kort tid. Det smarte ved dette sprog er, at man kan integrere links, enten til andre HTML dokumenter eller filer på et andet system, eller til et andet dokument eller en fil på samme system. På den måde kan du lynhurtigt klikke dig til dokumenter, selvom de er placeret vidt forskellige steder i verden. Der kommer hele tiden nye HTML standarder og det nyeste skud på stammen er HTML 4.0.