Sikkerhed og virus, hvad er det, etc..
Virus er som bekendt en grim størrelse. Ikke blot den biologiske
vira er en trussel mod folkesundheden, men også den elektroniske vira, der er
en destruktiv enhed udtænkt af syge hjerner, kan sprede ødelæggelse. Ikke i
form af død og lemlæstelse, men i form af ødelæggelse af vitale data og
programmer.
En ting er dog helt sikkert. Virus
kan ikke spredes med en almindelig "flad" e-mail, kun via eventuelle
vedhæftede filer eller makroer. Virus kræver eksekverbar kode. Enten i form
at et program eller i form af en makro. Så er det slået fast en gang for alle!
Makrovirus er det, der spredes
hurtigst i øjeblikket. Moderne kontorprogrammer anvender i vid udstrækning
makroer, især hvor man anvender mange specielt tilpassede dokument-skabeloner.
Makrovirus spredes fortrinsvis via filer på Internet eller i nyhedsgrupper, og
når de er kommet "ind i varmen", kan det gå uhyggeligt stærkt med at
brede sig på pc'en eller i netværket. Problemet er ydermere, at du tilsyneladende
kan fjerne virus, men hvis et enkelt dokument eller fil indeholder en virus,
vil den atter brede sig på et eller andet tidspunkt. Så hvis du skal
downloade filer på DOC- eller XLS-formater, bør alarmklokken ringe.
Begreber og sikkerhedsservices
Inden for international
standardisering om datasikkerhed er der defineret en række sikkerhedsservices,
som sikrer datakommunikation på forskellig vis. De mest basale
sikkerhedsservices er:
-
Autenticitet - sikrer
entydig identifikation af data fra afsender.
-
Integritet - sikrer, at
enhver ændring i data opdages af modtageren.
-
Konfidentialitet - sikrer,
at data hemmeligholdes for uvedkommende.
-
Uafviselighed - sikrer, at
afsender af data ikke på et senere tidspunkt kan nægte afsendelsen af data.
-
Adgangskontrol - sikrer,
at kun autoriserede brugere får adgang (acces) til bestemte ressourcer.
-
Replaykontrol - sikrer, at
repeterede transaktioner afvises hos modtageren.
Kryptografiske algoritmer og -nøgler
I forbindelse med frembringelse
af sikkerhedsservices anvendes kryptografi, som den grundlæggende teknologi.
Inden for kryptografi anvendes
begreberne kryptografisk algoritme og kryptografisk nøgle. Den kryptografiske
algoritme er den matematiske forskrift (funktion) for, hvorledes data
manipuleres, hvor den kryptografiske nøgle er input til algoritmen og dermed
styrende for, hvorledes data i hver enkelt tilfælde helt konkret manipuleres
til kryptotekst (ciffertekst). Den kryptografiske algoritme er ofte offentlig
kendt, hvorimod den kryptografiske nøgle skal holdes hemmelig.