Browsere
For at computeren kan vise disse HTML dokumenter, skal man have installeret en browser. En browser er et program der kan læse HTML sproget og oversætte det til en pæn grafisk brugerflade. I øjeblikket findes der to store browserer på markedet, det er Netscape Navigator og Microsoft Internet Explorer. Disse har igennem de sidste par år kørt en "browser-krig" med hinanden. De har hver især deres fordele, men er stort set ens. I starten var det Nescapes browser der sad på største delen af markedet, men inden for de sidste år har Internet Explorer så småt overtaget.

Søgemaskiner, hvordan du finder rundt på nettet, etc..
Om søgemaskiner.
Et af problemerne ved internettet er at der findes så meget information, at man let drukner i mængden og det kan derfor godt være svært at finde det man leder efter. Af denne grund findes der rundt omkring på nettet de såkaldte søgemaskiner. En søgemaskine er en stor computer med en database med links til et hav af hjemmesider. Overordnet findes der to forskellige slags søgemaskiner.

1) kategori-søgemaskinerne er opbygget som et slags hierarki med ca. 20 overordnede kategorier som hver er inddelt i en masse underkategorier. Disse links er hovedsagelig opstået ved at folk selv har tilmeldt deres sider.

2) Robot-søgemaskinerne er lavet sådan at man skriver nogle ord og får en masse links tilbage som passer på søgeordene. Disse links er ofte fundet af en "robot" som automatisk har gennemsøgt nettet for sider.

De fleste søgemaskiner giver også en mulighed for enten at foretage simple -eller avancerede søgninger. De simple søgninger går ud på at man bare taster nogle ord ind og for en liste med links tilbage. De avancerede søgninger giver en mulighed for at indsnævre søgningen, så man for et mere præcist resultat.

Opkobling, teknikker og procedurer vedr. opkobling til internettet
Computere der ikke er koblet til nettet permanent kaldes klienter. Disse computere har kun kontakt til nettet midlertidigt i modsætning til servere. Stort set alle private brugere af internettet kobler sig op på denne måde, nogle mindre virksomheder gør også.
Når man kobler sig på internettet, ringer man op til en server eller host, som ejes af en internetudbyder. For at lave denne opkobling skal man, ud over en computer, bruge et modem, en dialer og en telefonlinje. Hvis man gerne vil have højere hastighed kan man købe en ISDN- forbindelse som cirka fordobler hastigheden. Meget få steder er det også muligt at opkoble sig via kabel-tv-nettet, men det er ikke særlig udbredt.

Det der rent teknisk sker når man kobler sig op er at modemet ringer et bestemt telefonnummer for at få kontakt med serveren. Dette foregår med et specielt program, kaldet en dialer. Når computerne så får kontakt kommunikere de ved hjælp af det såkaldte TCP/IP(Transmission Control Protocol/Internet Protocol). Denne protokol er et slags regelsæt der holder styr på de data der bliver sendt rundt på nettet. Når data bliver sendt afsted deler TCP/IP det op i nogle "pakker" som indeholder beskrivelse og adresse. Disse pakker følger ikke alle sammen samme vej for at nå deres mål, men farer rundt forskellige steder på nettet, før de endelig når frem. Computeren der modtager dem søger, ved hjælp af TCP/IP, for at pakkerne bliver samlet korrekt igen og hvis der mangler en pakke bestiller den en ny.