Løsningen var et stort netværk, uden ét kommandocenter og dette netværk skulle kunne blive ved med at fungere, selv efter et led var blevet ødelagt. Dette problem kunne løses ved at et hvert knudepunkt skulle kunne sende og modtage data til og fra et hvilket som helst andet knudepunkt, så der ikke blot var én, men flere forskellige veje til det samme mål.
Det første prøve-netværk blev grundlagt, på et laboratorium i England i 1968. Blot et år senere var fire af den tids hurtigste computere rundt om i USA, koblet sammen i et netværk kaldet ARPANET. I 1971 var der 15 knudepunkter, eller servere og i 1972 var der 37. I begyndelsen brugte ARPANET noget man kaldte Network Control Protocol, til overførslen af information mellem computerne. Senere ændrede de det dog til den standard, der stadig benyttes i dag, nemlig TCP/IP. Fra 1977, blev der koblet andre netværk til ARPANET, men som årene gik, fik det oprindelige net mindre og mindre betydning og i 1990 forsvandt ARPANET helt.

Internettet bliver til
I 1986 oprettede US National Science Foundation NSFNET, der forbandt de kraftigste computere med højhastighedsforbindelser. Regionalt blev nettet også udvidet, så flere universiteter og andre videnskabelige institutioner kunne komme på.

På det tidspunkt var der over 50.000 servere og det var også på det tidspunkt, at ordet internet; blev almindeligt. Indtil 1990 havde internettet kun været for universiteter eller forskningcentre, men nu kunne også private forretningsforetagender få adgang til nettet. Dermed begyndte antallet af internet-udbydere også at stige markant. I 1993 kom så Mosaic, den første internet browser med grafik og det var der at det moderne internet, som vi har i dag, kom frem.